Gadgets

iFixit godkender tastaturet på Apples nye MacBook Pro

Apple har droppet sit butterfly-tastatur og er vendt tilbage til velkendt tastatur-teknologi. Nu virker det, siger iFixet, der har skilt maskinen ad.

Ud over en 16-tommer Retinaskærm og den sædvanlige hastighedsopdatering, var den store nyhed i den nye MacBook Pro, at den har fået et ”nyt” tastatur. Siden Apple for flere år siden introducerede sit såkaldte ”butterfly”-tastatur har mange brugere oplevet problemer med taster, der holdt op med at fungere. Et problem, som Apple har anerkendt og tilbyder udskiftning af tasturer uden beregning.

Med den nye Macbook Pro er Apple vendt tilbage til den mere pålidelige ”sakse-type”-tastatur; og iFixit – der har haft skilt maskinen ad – fortæller, at det ”nye” tastatur grundlæggende er mekanisk identisk med det såkaldte Magic Keyboard, der blev introduceret i 2015.

 

Faktisk er tastaturerne på MacBook Pro og det ”løse” tastatur Magic Keyboard nu så identiske, at man kan skifte knapperne mellem de to uden problemer, fortæller iFixit. Dog er Magic Keyboard-tasterne en kende tykkere end på den nye bærbare.

Det er nu ikke nødvendigvis en skidt ting. Som nævnt har butterfly-tastaturet i årevis skabt problemer for MacBook Pro-brugere – og med en tilbagevenden til fungerende teknologi kan det problem meget vel være løst, en gang for alle. 

 

I videoen herunder kan man se iFixit skille tastaturet ad:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.