Det er en skør verden. Det svenske møbelhuse Ikea er i disse uger i gang med at rekruttere ti personer, der skal have deres daglige gang i kædens nye virtuelle varehus / spil. På Roblox. Personerne ansættes på lige fod med andre Ikea-ansatte – altså med fuld løn på 14,80 euro i timen. Omkring 110 kroner.
Jobbeskrivelsen oplyser, at de ti ansatte skal “arbejde i forskellige dele af butikken som Showroom og Bistro, hjælpe folk med at vælge deres møbler, servere kødboller, give kunderne chancen for at vinde eksklusivt Ikea-indhold og meget mere”. De ansatte kan også “blive forfremmet til at flytte afdelinger, ligesom i den virkelige verden”.
Hele showet er en del af et nyt marketingfremstød for Ikea, i form af spillet The Co-Worker Game . Det åbner på Roblox-platformen den 24. juni. Selv om man ikke bliver udvalgt til at være ansat med løn, kan man altså stadig arbejde gratis i varehuset, loves det.
Et billede fra Ikeas virtuelle varehus i Roblox (foto: Ikea). – Vi er stolte over at kunne lancere betalt arbejde på Roblox. Det gør vi for at bringe vores unikke karrierefilosofi ud i livet. Hos Ikea er der ingen fastlagt vej til karriereudvikling. Vores medarbejdere er i stand til at skifte roller, skifte afdeling og vokse i enhver retning, de vælger. Både i spillet og i den virkelige verden. Der er mange måder at lære og vokse på hos Ikea, og det er det, Ikea på Roblox handler om, siger Darren Taylor fra Ikea UK i en pressemeddelse .
Ærgerligt nok, vil nogen måske mene, kræver det, at man er bosiddende i England eller Irland, hvis man vil ansøge om et af de ti jobs. Du kan læse jobopslaget her .