TeknologiTophistorie

Ikea lancerer ny AI-løsning

Ikea Kreativ er en ny AI-løsning, der gør det muligt at scanne hjemmet og indrette det med eksisterende eller nye møbler direkte fra mobilen.

Trænger du til at få møbleret om? Så har den svenske møbelkæde et værktøj, der kan hjælpe. Ikea Kreativ hedder det, og det er blevet en del af kædens app i dag. Her kan du scanne rummene i dit hjem og flytte rundt på møblerne, som du vil.

Løsningen er baseret på kunstig intelligens, der omdanner scanninger af hjemmets rum til interaktive 3D-modeller. Her er det muligt at fjerne eksisterende møbler, tilføje nye og redesigne indretningen, som man ønsker. Og der er, naturligvis, også mulighed for at spæde op med nye møbler fra møbelvarehuset, hvis du trænger.

 

– Med Ikea Kreativ vil vi gennem innovativ teknologi hjælpe vores kunder med at bryde de barrierer, der er, når man skal renovere eller flytte ind i et nyt hjem, ved at hjælpe dem med at visualisere det hjem, de ønsker, siger Henriette Ekholm, Country Home Furnishing & Retail Design Manager, Ikea Danmark.

Ikea Kreativ
Ikea Kreativ kan også tilgås fra computeren.

Ikea Kreativ er tilgængelig i Danmark til iOS og Android gennem Ikeas mobilapp eller på Ikea.dk.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.