Fremtidens Hjem

IKEA lancerer programmerbar knap til det intelligente hjem

IKEA har udvidet sin Trådfri-serie af produkter med en trådløs og programmerbar genvejsknap, der kan styre både lys, lyd og de intelligente rullegardiner.

IKEA er på banen med endnu en fiks udvidelse til sit Trådfri-system af løsninger til det intelligente hjem. Denne gang har svenskerne snittet en billig programmer knap, der kan bruges både til at tænde og slukke lyset, spille musik og fjernbetjene de intelligente rullegardiner fra IKEA – og endda det hele på samme tid, hvis man ønsker det.

IKEA Shortcut-knappen er sat til salg på den hollandske IKEA-hjemmeside for 7,99 euro, hvilket svarer til knapt 57 danske kroner. Knappen leveres med et ark med klistermærker der kan bruges til at angive knappens aktuelle funktion. Den er desværre endnu ikke tilgængelig herhjemme.

 

Med Shortcut-knappen kan man aktivere forskellige scener uden at bruge mobiltelefonen. IKEA beskriver selv: ”Start dagen på den bedste måde med et tryk på en knap – hav genvejsknappen ved siden af sengen for at tænde lysene, rulle op persiennerne og afspil din yndlingssang til at vågne op til”.

Hver knap kan tildeles en enkelt scene, men det er muligt at have adskillige knapper i hjemmet, fortæller møbelkæden.

 

Lige som den fjernbetjening der er kommet til Sonos | IKEA Symfonisk-musiksystemet kræver IKEA Shortcut at man har installeret en Trådfri Gateway i hjemmet – og har Trådfri app’en på sin mobiltelefon.

Der er ingen oplysninger om hvornår genvejsknappen kommer til Danmark.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.