Der er nu kommet både dato og pris på den Ikea pladespiller, vi fortalte om tidligere på sommeren. Den er en del af Obegränsad-kollektionen, der er lavet i samarbejde med med DJ-gruppen Swedish House Mafia.
Obegränsad-tingene sættes til salg den 6. oktober og er kun tilgængelig i “en begrænset periode”, som Ikea skriver. Pladespilleren har fået en prislap på overkommelige 999 kroner.
Ud over pladespilleren består kollektionen, der er skabt til “kreativ og musikalsk udfoldelse i hjemmet”, af følgende produkter. LED bord-, væg og gulvlamper, ur, opsats til computer, højtaler og LP-plader, bord, reoler, lænestol, tasker, gulvtæppe, hjemmesko (!), tæppe og pudebetræk.
En del af Obegränsad-kollektionen. Hjemmeskoene skimtes under stolen til højre… (foto: Ikea). Swedish House Mafia håber, at Obegränsad kan være et springbræt for hjemmeartisterne til at sætte gang i deres kreative og musikalske karrierer.
– Vi plejede selv at finde på kreative måder at tilpasse Ikea-møbler til vores liv som unge musikere, så samarbejdet er formet omkring vores egen personlige rejse og de behov, man har, når man først starter ud i musikkens verden, siger Swedish House Mafia.
Der er endnu ikke nogen som tekniske informationer om den kommende Ikea pladespiller. Vi ved dog, at den er kablet – den har både phono-stik og 3,5 mm jackstik til en ekstern højttaler. Den fungerer blandt andet sammen med Ikea Eneby højttaleren , loves det.
Det havde ellers været temmelig oplagt at have udstyret pladespilleren med wi-fi, så den kunne fungere med Sonos | Ikea Symfonisk højttalerne …
Detalje fra pladespilleren.