Fremtidens HjemTophistorie

Ikeas luftkvalitetssensor lander 1. april

Ikeas avancerede luftkvalitetssensor, Vindstyrka, kommer i handelen den 1. april til en pris på 299 kroner.

Den nye avancerede luftkvalitetssensor, Ikea Vindstyrka, som vi tidligere har omtalt har nu fået dansk pris og lanceringsdato. Den kommer ud på hylderne i møbelvarehuset den 1. april og prisen bliver 299 kroner. Det oplyser Ikea i en pressemeddelelse.

Vindstyrka er væsentlig mere avanceret end den eksisterende model Vindriktning. Den kan eksempelvis tale sammen med andre enheder via Home Smart. Det betyder, at den automatisk kan få eksempelvis Ikea Starkvind til at rense luften, hvis luftkvaliteten er for dårlig.

 

Ved at tilslutte Vindstyrka til Starkvind kan ventilatorhastigheden automatisk justeres i overensstemmelse med mængden af PM2,5 i luften, hvilket sikrer, at luften i hjemmet altid er så ren som muligt.

– Vi tilbringer det meste af vores tid indendørs, alligevel har mange af os en tendens til at glemme alt om luftforurening i hjemmet. Vi tager det for givet, at luften i vores hjem er ren. Hverdagsaktiviteter som madlavning eller rengøring kan forringe luftkvaliteten i lige så høj grad som trafikos. Med Vindstyrka har ambitionen været at skabe en højtydende luftkvalitetssensor, der kan hjælpe vores kunder med at blive mere bevidste om kvaliteten af den luft, de indånder i deres hjem, siger Henrik Telander, produktchef i Ikea.

 

Ikea Vindstyrka
Luftkvalitetssensoren får strøm via et USB-C stik.

De mest skadelige forurenende partikler (PM2,5) kan ikke ses med det blotte øje. Vindstyrka har et display, der viser PM2,5 niveauer, luftfugtighed, temperatur og TVOC (Total Volatile Organic Compounds). Det er et mål for forureningsbelastningen fra forskellige gasformige forurenende partikler.

Opdatering 16.02.2023: Ifølge de seneste bulletiner vil Vindstyrka komme til at understøtte Matter-standarden efter en softwareopdatering. Det betyder, at den vil kunne tale med andre enheder via både Google Home og Apple HomeKit.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.