Fremtidens Hjem

Intelligent dansk dørlås på hylderne i Apple Store

Nu kan du få Siri til at låse fordøren op, når du kommer hjem.

Der er bestemt ikke ubegrænset hyldeplads i Apples fysiske butikker. Tværtimod er Apple temmelig kræsne med hvilke produkter, de vil stille ved siden af deres egne i butikken. Men den århusianske virksomhed Danalock har snittet en intelligent dørlås, der er strøget lige ind på hylderne i Apple Store-butikker i mere end 20 europæiske lande.

En væsentlig årsag til Apples interesse er med garanti, at Danalock V3 Smart Lock kan bruges sammen med Apples HomeKit-løsning. Står du med hænderne fulde, kan du bede Siri om at låse døren op. Det betyder også at låsen kan kobles til Apple TV, hvorefter låsen kan fjernbetjenes, så du kan give gæster adgang til huset, selv om du befinder dig et helt andet sted. Nå ja, og så kan låsen integreres med andet HomeKit-udstyr som lys, kontakter, kameraer, sikkerhedssystemer etc.

 

Danalock

DanaLock V3 wer en globalt kompatibel eftermonteringslås, der er monteret på indersiden af døren, så brugerne også kan bruge en almindelig nøgle til at låse døren, hvis det er nødvendigt. I modsætning til andre smarte låseløsninger, der lagrer adgangskoder i hukommelsen, bruger Danalock en TPM-chip (Trusted Platform Module, red) med avanceret AES-256 kryptering. Ifølge producenten giver det sikkerhed på militærniveau.

 

Det er i øvrigt ikke første gang, at en dansk producent kommer på hylderne hos Apple. Tidligere har hifi-producenten Libratone haft sine højttalere stående i både europæiske og amerikanske Apple Store-butikker.

Vi danskere, der endnu ikke har en lokal Apple Store, må pege browseren mod Apples onlinebutik, hvis vi vil investere i Danalock-låsen.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.