Nu er IKEAs intelligente rullegardiner også dukket på den danske IKEA-hjemmeside, hvor du kan se både mål, informationer og – ikke mindst – de danske priser. Hidtil har vi sjusset os frem til priserne via informationer fra det hollandske site, hvorfra priserne lækkede tilbage i november måned.
Den billigste model vil koste 699 kroner, mens den dyreste model vil koste dig 1.199 kroner i Danmark. Det er typen af rullegardin og bredden, der bestemmer prisen herimellem.
Fyrtur – er et mørklægningsrullegardin:
Størrelse | Pris |
60 x 195 centimeter | 799 kr. |
80 x 195 centimeter | 899 kr. |
100 x 195 centimeter | 999 kr. |
120 x 195 centimeter | 1.099 kr. |
140 x 195 centimeter | 1.199 kr. |
Kadrilj – er et traditionelt rullegardin:
Størrelse | Pris |
60 x 195 centimeter | 699 kr. |
80 x 195 centimeter | 799 kr. |
100 x 195 centimeter | 899 kr. |
120 x 195 centimeter | 999 kr. |
140 x 195 centimeter | 1.099 kr. |
IKEA rullegardinerne er motoriserede via et genopladeligt batteri og kan fjernbetjenes via fjernbetjening, mobiltelefon eller via stemmestyring. Både Siri, Alexa og Google Assistant understøttes.
Her er et link direkte til Kvadrilj og til Furtur-mørklægningsgardinet.