Da iPhone 6 og 6 Plus blev lanceret tilbage i 2014 opstod der efter lanceringen problemer med en del af telefonerne – især den store iPhone 6 Plus havde en tendens til at blive bøjet når den lå i lommen. På daværende tidspunkt hævdede Apple dog, at de ikke vidste, at telefonerne ville være i stand til at bøje i det omfang det viste sig at være tilfældet – hvilket nu kan vise sig at være en omgåelse af sandheden, for i forbindelse med en ny retssag om “Bendgate”, som problemerne senere blev døbt, har Apple indleveret et internt memo, der kan vise sig at være problematisk. I det skrev Apple selv, at telefonerne var henholdsvis 3,3 og 7,2 gange så tilbøjelige til at blive bøjet som forgængeren iPhone 5S.
Måske ikke så mærkeligt…?
Apples forsvarere i sagen hævder, at Apple selv foretog en større mængde undersøgelser af telefonerne tilbage i 2014 og kom frem til, at iPhone 6 og 6 Plus kun ville kunne bøjes hvis de i forvejen var blevet tabt på et hårdt underlag. Derudover må det også tages med i betragtningen, at en større telefon nødvendigvis må være lettere at bøje end en mindre, hvis den er ca. samme tykkelse, og i øvrigt produceret på næsten samme måde.
Efterfølgende ændrede Apple dog produktionsmetoden af iPhone 6/6Plus og forstærkede flere komponenter.
Ikke flere problemer
Efter iPhone 6 og 6 Plus har der ikke været rapporteret ret mange flere tilfælde af bøjede iPhones, så man må formode, at Apple har fået styr på produktionsmetoderne, så det ikke længere sker. Retssagen fortsætter