I vores fortsatte serie af guider til iOS 14 [og tilhørende styresystemer] kigger vi denne gang på den nye Rumlig Lyd-funktion, der ved at spore hovedets bevægelser skal give biograflignende lydoplevelser på film og videoer, du ser på iPhone og iPad.
Rumlig Lyd, eller Spatial Audio som det hedder på engelsk, benytter gyroskoper og accelerometrene i både AirPods Pro og iOS-enheden til at holde øje med, hvordan du drejer hovedet – og tilpasser så lyden fra enheden. Kigger du til venstre, vil du altså primært høre stemmerne i filmen i højre øre. Og omvendt. Lyden vil altid være højest derfra, hvor filmen afspilles.
Effekten er afhængig af om filmen / streamingtjenesten understøtter det. Apple TV+ gør naturligvis og Disney+ gør også, men Netflix er endnu ikke med på bølgen.
Hvad har du brug for? AirPods Pro er de eneste af Apples AirPoids, der har teknologien til Rumlig Lyd, så har du andre udgaver bliver du ikke lukket ind i varmen. Du har også brug for en iPhone 7 eller nyere model – eller en iPad. Følgende iPads kan bruges:
iPad Pro 12,9 tommer (3. generation eller nyere) iPad Pro 11 tommer iPad Air (3. generation) iPad (6. generation eller nyere) iPad mini (5. generation) Du har naturligvis også brug for iOS 14, ligesom det kræver den seneste firmware på AirPods Pro.
Tjek din firmware I september udsendte Apple den såkaldte 3A283-opdatering til AirPods Pro; det er den, der aktiverede Rumlig Lyd. Der er p.t. ikke kommet en nyere, men den kan der teoretisk, når du læser dette. Da det er et stykke tid siden, opdateringen udkom, burde dine AirPods være opdateret helt automatisk, men har du lige købt dem, kører de muligvis fortsat på en ældre firmware. Du kan tjekke din firmware-version således:
Først skal du sikre dig, at AirPods Pro er tilsluttet din iPhone eller iPad. Gå ind i Indstillinger og Generelt . Tryk på Om , scroll ned og vælg dine AirPods Pro. Tjek nummeret ved siden af Firmwareversion (se billedet ovenfor).
Sådan tænder du for Rumlig Lyd Først skal du sikre dig, at AirPods Pro er tilsluttet din iPhone eller iPad. Gå så ind i Indstillinger og vælg Bluetooth . Her skal du finde dine AirPods Pro på listen og trykke på Info -knappen (I). Aktiver Rumlig Lyd -funktionen, så den er markeret som grøn.
Sådan betjenes Rumlig Lyd via kontrolcenteret Først skal du sikre dig, at AirPods Pro er tilsluttet din iPhone eller iPad. Åben for Kontrolcenteret . Det gøres typisk ved at trække ned fra øverste hjørne på skærmen. På iPad-enheder med Home-knap, skal du dobbeltklikke på knappen. På iPhone 8 eller tidligere skal du swipe op fra bunden af skærmen. Tryk og hold på volumen-kontrollen . Tryk på Rumlig Lyd -knappen for at tænde eller slukke for funktionen. Hvis Rumlig Lyd er slået til, at knappen farvet blå; ellers er den mørkegrå. Du kan også se på knappen, om det indhold du ser, understøtter Rumlig Lyd. Hvis den gør, vil lydbølgerne omkring hovedet på knappen være animerede.