Apple har i nat, dansk tid, udsendt iOS 17.2 opdateringen til iPhone og iPad. Mange danskere er altså vågnet op til nye funktioner på telefonen. Opdateringen indeholder blandt andet den nye app Dagbog , der blev vist frem allerede i juni måned.
Men der er også spændende nyt til kameraet. På iPhone 15 Pro og Pro Max kan du nu optage såkaldt Spatial Video – altså en form for omsluttende “3D-video”, der kan ses med Apples kommende headset.
Action-knappen på iPhone 15 Pro og Pro Max har også fået en ny mulighed. Nemlig muligheden for hurtigt at oversætte sætninger, hvis du taler med en person fra et andet land.
Ny dagbog Den mest hypede af alle opdateringerne er dog app’en Dagbog . Det er en meget simpel mulighed for at skrive om dagens begivenheder og garnere med fotos, videoer, lydoptagelser m.m. App’en kommer også selv med forslag til, hvad du kan skrive om, med udgangspunkt i indholdet på din mobil. For eksempel “fotos fra december”.
Alle data i Dagbog gemmes på iCloud, så de kan tilgås fra alle dine Apple-enheder. App’en kan låses med Touch ID eller Face ID, så andre ikke kan få adgang til dine optegnelser.
Skærmbilleder fra Dagbog og det nye animerede Vindkort i Vejr. Øvrige interessante opdateringer i iOS 17.2 …
Kamera . iPhone 15 Pro og Pro Max har fået mulighed for at optage Spatial Video , ligesom telefoto-linsen er blevet markant hurtigere til at fokusere på små objekter. Action-knappen . Kan nu indstilles til at at oversætte sætninger. Vejr . Nye widgets giver dig mulighed for at vælge mellem nedbør i den næste time, daglig vejrudsigt, tider for solopgang og solnedgang og aktuelle forhold såsom luftkvalitet, føles som og vindhastighed. Der er også kommet et nyt Vindkort, der giver overblik over vindmønstre. AirDrop . Forbedringer, herunder udvidede muligheder for deling af kontaktpersoner og muligheden for at dele boardingkort, biografbilletter og Wallet-kort ved at holde to iPhones tæt. Musik . Ny Favoritsange-spilleliste, der gør det hurigt at finde sange, du har markeret som favoritter. Hurtigere trådløs opladning . iPhone 13 og 14 familien understøtter nu Qi2 standarden. Har du ikke allerede fået installeret iOS 17.2 automatisk, kan telefonen som sædvanlig opdateres manuelt ved at gå ind under:
Indstillinger –> Generelt –> Softwareopdatering