TeknologiTophistorie

iOS 17 beskytter dine øjne med Skærmafstand

En af de nye funktioner i iOS 17 skal nedsætte belastning af øjnene og beskytte mod nærsynethed. Den hedder Skærmafstand.

Der dukker fortsat små nyheder op i iOS 17, der forleden udkom i den anden betaudgave inden lanceringen i september. En af de nye funktioner er Skærmafstand, der skal “nedsætte belastningen af øjnene og reducere risikoen for nærsynethed hos børn”.

Funktionen er beslægtet med Skærmtid, der holder øje med, hvor lang tid du bruger med din enhed. Men her måles i stedet afstanden mellem skærmen og brugerens øjne.

 

Er afstanden for kort i en længere periode, vil Skærmafstand advare dig ved hjælp af et “skjold”, der først forsvinder, når enheden er er anbragt i tryg afstand fra pupillerne. Ifølge Apple er det bedst for øjnene, hvis telefonen eller iPad’en holdes mindst 30 centimeter fra øjnene.

Skærmafstand
Skærmbilleder af Skærmafstand-funktionen.

Personer, der har installeret betaudgaven af iOS 17 kan allerede nu slå den nye funktion til. Det gøres ved at gå ind under:

 

Indstillinger –> Skærmtid –> Skærmafstand

Hvor længe man skal sidde med telefonen for tæt på, for at aktivere skjoldet opgives ikke. Men undertegnede har efter to minutter med telefonen helt oppe i ansigtet, ikke formået af få advarslen frem.

Læs mere: De 10 største nyheder i iOS 17.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.