GadgetsTophistorie

iPhone 12 sælger lige så godt som iPhone 11 – endda uden Max og Mini

iPhone 12 er godt på vej til at blive en af Apples største lanceringer nogensinde.

Starten på salget af den nye iPhone 12 er kommet mere end almindeligt godt fra start. Faktisk så godt, at “alene” de to første modeller har solgt næsten lige så godt som hele serien af iPhone 11 solgte sidste år. Kilden til salgstallene er ikke Apple selv, men i stedet en af de mest kendte analytikere der beskæftiger sig med Apple, Ming-Chi Kuo.

Mere end 10 millioner iPhone 12 solgt

Kuo skriver i en nyhed til investorer, at han forventer at Apple har solgt et sted imellem 9 og 10 millioner udgaver af iPhone 11 i lanaceringsweekenden i 2019 – men det bliver overgået grundigt af 12 og 12 Pro. Alene i de første 24 timer forventer analytikeren, at Apple solgte imellem 1,7 og 2 millioner telefoner – de solgte til gengæld “kun” imellem 500.000 og 800.000 iPhone 11 sidste år.

 

Sponseret link til Telia: Få nyheder og forudbestil den nye iPhone 12 her!

Mangler stadig Mini og Max

På trods af det gode salg i den første weekend venter der stadig et ekstra boost når endnu to modeller, 12 Mini og 12 Pro Max går i forsalg d. 6. november. Tilsammen kan de fire modeller, ifølge Kuo, betyde at Apple går ind i en såkaldt supercycle, hvor ekstra mange brugere vælger at opgradere deres gamle telefoner. Han siger dog, at det vigtige kinesiske marked ikke er super interesseret i den lille Mini – til gengæld går salget af den dyre 12 Pro rigtigt godt i Kina, mener Kuo.

 

iPhone 12 serien blev lanceret i sidste uge – og kan nu forudbestilles hos flere forhandlere.

iNPUT’s anmeldelser af iPhone 12 og 12 Pro er klar i morgen kl. 15.00.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.