TeknologiTophistorie

iPhone 12 sælges uden oplader eller hovedtelefoner

Troværdig analytiker mener, at Apple vil sælge iPhone 12 helt uden oplader – fremover bliver en ekstraudstyr. Det samme gælder hovedtelefonerne.

Hvis du påtænker at købe en iPhone 12, skal du lægge et par hundrede ekstra fra til en strømforsyning. Den troværdige analytiker Ming-Chi Kuo mener nemlig at vide, at Apple vil sælge iPhone 12 uden strømforsyning – og uden hovedtelefoner. Begge dele skal fremover tilkøbes som ekstraudstyr, hævder han, ifølge 9to5Mac.

Apple siges at arbejde på en ny 20 watt strømforsyning, men vil til gengæld droppe både den 5 watt strømforsyning, der følger med iPhones i dag, samt den 18 watt strømforsyning der bruges til Pro-modellerne. En 18 watt strømforsyning koster i dag 249 kroner.

 

Kuo hævder at årsagen er, at Apple ønsker at sælge iPhone 12 til samme pris som iPhone 11. Fjernelsen af strømforsyningen og hovedtelefonerne vil ikke alene kompensere for den dyrere 5G-chip, men æskerne som telefonerne sælges i vil også være markant mindre – hvilket gør det billigere for Apple at sende dem rundt til alverdens forhandlere. Det vil også være bedre for miljøet, lyder argumentet.

iPhone 12 forventes at komme i fire forskellige varianter; en iPhone med en mindre 5,4-tommer skærm, to med 6,1-tommer skærme og en ny 6,7-tommer ‘Max’ størrelse. Alle fire varianter vil, for første gang, have OLED-skærme.

 

[OPDATERING:] Har fjernet et afsnit, hvor jeg fejlagtigt hævdede, at Apple Watch allerede bliver solgt uden strømforsyning.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.