GadgetsTophistorie

[OPDATERET] iPhone 16 lanceres 9. september

Ifølge altid troværdige Mark Gurman bliver iPhone 16 og dens søskende præsenteret ved et event det 10. september.

Opdatering den 27. september: Apple har nu udsendt invitationer til et event den 9. september med titlen “It’s Glowtime”. Mark Gurmans anslåede dato var altså ikke helt korrekt, men dog tæt på.

Eventet går løs kl. 19:00 dansk tid, og som altid bliver det streamet live på bla. Apples website samt YouTube.

Herunder oprindelig artikel:

Så kan vi godt starte nedtællingen. iPhone 16 og familievarianterne bliver præsenteret ved et event tirsdag den 10. september. De vil betyde, at telefonerne er klar til salg omkring den 20. september. Det mener i hvert fald Blombergs Mark Gurman, der plejer at have gode kontakter hos Apple.

Han skriver, i sit seneste nyhedsbrev, at optagelserne til lanceringsvideoen netop er overstået. Eventet vil finde sted i Steve Jobs Theater i Apples hovedkvarter i Californien.

Ifølge det seneste halve års rygter bliver det dog ikke nogen gennemgribende stor opdatering af iPhone, vi kan se frem til. Der er naturligvis årets aftapning af Apples processor, A18, ligesom der er snak om at skærmene vil vokse en smule – til henholdsvis 6,3-tommer og 6,9-tommer.

Netop processoren er væsentlig, idet årets event vil centrere omkring telefonernes AI-funktionalitet. En funktionalitet, vi næppe får at se i EU lige med det samme på grund af den nye AI-lovgivning.

Snakker vi ny funktionalitet, har der kun været et enkelt vedvarende rygte, nemlig en ny avanceret udløserknap.  Ifølge mediet The Information bliver den berøringssensitiv. Man vil angiveligt kunne zoome ind og ud med kameraet, ved at swipe på knappens overflade. Mediet hævder også, at man vil kunne fokusere på et objekt ved at trykke knappen halvt ned, inden den trykkes i bund og billedet tages. Præcis som på et “rigtigt” digitalt kamera.

Knappen vil ikke være forbeholdt Pro-udgaverne, men vil være ombord på samtlige iPhone 16 modeller.

Læs mere: iPhone 16 Pro: Her er rygterne indtil nu.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.