Der er stadig et godt stykke tid til, at iPhone 17 Pro ser dagens lys, men allerede nu har vi et godt billede af telefonens design samt funktioner.
Kraftigere chip og hardware Som forventet står iPhone 17 Pro til at få en ny og endnu stærkere chip – A19 Pro. Den nye chip vil sandsynligvis forbedre ydeevne og . Derudover forventes det, at iPhone 17 Pro (og Pro Max) vil desuden være udstyret med 12 GB RAM, hvilket muliggør bedre multitasking, samt mere overskud til at afvikle on-device AI-funktioner.
Nyt design Pro-modellerne har haft nogenlunde det samme design i flere generationer, men nu ser Apple endelig ud til at ryste posen. Ifølge lækkede oplysninger kan iPhone 17 Pro få en større kameraø, der strækker sig over hele telefonens bredde. Denne nye kameramodul forventes at have afrundede hjørner med tre kameraer placeret på venstre side og en LED-blitz, LiDAR-scanner og mikrofon på højre side.
Derudover forventes det, at bagsiden er konstrueret i en kombination af aluminium og glas – altså ikke titanium som vi ellers kender det fra de sidse par generationer. iPhone 17 Pro ser desuden også ud til at blive en anelse tykkere end forgængeren, muligvis grundet af et større og kraftigere batteri.
Sådan kommer iPhone 17 muligvis til at se ud. Kilde: FrontPageTech Forbedrede kameraer Kameraet ser også ud til at få en betydelig opgradering. Der spekuleres i, at iPhone 17 Pro vil være udstyret med en ny 48 MP telefoto-linse, hvilket skulle forbedre zoom markant. Derudover forventes det, at alle modeller i iPhone 17-serien vil inkludere et nyt frontkamera på 24 MP.
Forbedret skærmteknologi Der er rygter om, at Apple planlægger at implementere ProMotion-teknologi (120 Hz) på tværs af hele iPhone 17-serien, hvilket betyder, at selv standardmodellerne endelig får den mere flydende skærmoplevelse.
Pro-modellerne rygtes desuden at få en mindre Dynamic Island, samt en mere lysstærk skærm.
Forbindelse og netværk iPhone 17 Pro forventes at inkludere en Apple-designet Wi-Fi 7-chip, hvilket vil forbedre trådløse forbindelseshastigheder og stabilitet. Dette vil sikre hurtigere downloads, mere stabile forbindelser og en generelt forbedret netværksoplevelse. Det er dog uklart om Apples nye C1-modem bliver integreret i iPhone 17-serien.
Læs også: Stort nedbrud på Google Chromecast (2. gen)