Gadgets

iPhone 5SE bliver en hurtig lille djævel

Rygterne om en ny 4″ iPhone, kaldet 5SE tager til i styrke. I sidste uge kunne vi fortælle om den lille ny, der forventes lanceret en gang i løbet af Marts. Nu lader det til, at den ikke får en processor som den der sidder i iPhone 6 og 6 Plus, men snarere en processor magen til den, der sidder i 6S og 6S Plus, nemlig den processor, Apple kalder A9 – i stedet for som først antaget, A8 – det skriver Apple sitet 9to5mac.

Når man sammenholder det med, at den har en noget mindre skærm, burde iPhone 5SE kunne få en lidt bedre ydelse på grund af de færre pixler, der skal vises på skærmen. (Forudsat Apple ikke ændrer på opløsningen i forhold til iPhone 5/5S, hvilket er meget usandsynligt.)

 

Op til 64GB

Udover den hurtigere processor, forventer 9to5mac, at telefonen vil komme i to udgaver – en (håbløs) 16GB udgave, og en 64GB udgave (5S kom i 32GB).

 

Det lader også til, at iPhone 5SE kommer til at erstatte 5S i Apples sortiment – og dermed bliver prisen formentlig også den samme.

Vi forventer, at Apple holder et lanceringsevent i løbet af marts måned.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.