GadgetsTophistorie

iPhone overlever fald fra fly

Forleden kunne man læse at et Boeing 737 Max havde tabt et vinduesparti i luften. Med sig tog den en iPhone, som er fundet uskadt.

Forleden kunne man alle vegne læse om et Boeing 737 Max, fra Alaska Airlines, som havde tabt en nødudgang. Det skete mens det befandt sig i næsten fem kilometers højde.

Heldigvis skete der ingen alvorlig personskade på flyet, som skulle fra Portland, Oregon til Ontario, Californien.

 

Læs også: Clicks er et fysisk tastatur til din iPhone

Mindst én af passagerne har dog måtte vende hjem uden sin telefon. Under uheldet er der nemlig flået en iPhone ud af flyet. Den blev fundet af Seanathan Bates i en vejkant i Portland. Han har delt historien om sit fund i tweetet nedenfor.

 

Det er naturligvis bemærkelsesværdigt at den tabte iPhone har taget turen på knap 4,8 kilometer ned, uden at få så meget som en skramme. Kun opladerkablet, som har siddet i under ulykken, er blevet revet fra hinanden. Det hører selvfølgelig med til historien, at heldet ville at den er endt i en blød vejkant.

Det er ikke utænkeligt, at der sidder et par Apple-pressefolk, som kan se en god historie om holdbarhed her.

 

Den tabte nødudgang er i øvrigt blevet fundet i Portland også. Nemlig i baghaven hos en skolelærer, der kunne indberette fundet.

Om passageren er blevet genforenet med sin iPhone er uvist.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.