Gadgets

iPhone SE2 lanceres ifølge rygterne 31. marts

Apple vil holde et specielt forårsevent den 31. marts, hvor iPhone SE2 og nye iPad Pro-modeller præsenteres. Det siger i hvert fald rygterne.

Der har igennem længere tid været rygter om at iPhone SE2 vil blive lanceret i marts måned og nu bekræftes de af det tyske site iPhone-Ticker, der citerer unavngivne kilder hos Apple.

Ifølge sitet vil Apples event finde sted ”i slutningen af marts” og den mest sandsynlige dato er den 31. marts. Her vil iPhone SE2 blive præsenteret – og den vil være klar til forsalg den følgende fredag, den 3. april.

 

Der har også været rigeligt med rygter om, hvad Apple vil have med til et eventuelt forårsevent. Ud over iPhone SE2 forventes det at der vil blive lanceret nye udgaver af iPad Pro. Mere interessant er det, om Apple endelig vil bekræfte det længe rygtede AirTags-produkt

Analytikeren Ming-Chi Kuo – der har ry for at være meget troværdig – har tidligere sagt, at Apple har både trådløs opladerplade og over-ear hovedtelefoner på bedding i første halvår af 2020. De kunne også snildt blive præsenteret ved marts-eventet.

 

Selv om man altid skal være skeptisk over for rygter, har Apple en historik med forårsevents. Sidste år blev Apple TV+, Apple Card og Apple Arcade præsenteret ved et event den 25. marts. Og den 27. marts året før, i 2018, blev der præsenteret nye iPad-modeller ved et educartion-event.   

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.