TeknologiTophistorie

iPhones dominans bygger på frygten for grønne bobler

En af hovedårsagerne til iPhones dominans er en udbredt frygt for grønne bobler hos Generation Z.

Apple har ikke just haft travlt med at gøre iMessage tilgængelig på Android og det er der åbenbart en ganske god grund til. Ifølge en artikel lider den årgang man kalder Generation Z nemlig af en udpræget frygt for grønne bobler. Så udpræget, at den er stærkt medvirkende til at give iPhone – og andre Apple-produkter – overtaget.

Artiklen, der er bragt i New York Times, hævder, at Apple har rigtig godt fat om Generation Z. Altså den generation, der er født efter 1995. En tredjedel af alle de iPhones, der sælges i USA, købes af Z-generation. Til sammenligning sælger Samsung kun 10 procent af sine telefoner til Generation Z.

 

Artiklen hævder at Apples greb om Generation Z til dels skyldes socialt pres. Det er simpelthen uacceptabelt at sende grønne bobler, der afslører, at man ikke ejer en iPhone, men må ty til det traditionelle SMS-system. Som bekendt bliver beskeder fra andre Apple-enheder vist med blå farve på iMessage-systemet på iPhones.

Værst er det åbenbart i gruppechats. Hvis en Android-bruger deltager, bliver hele samtalen ført via SMS-systemet i stedet for iMessage og hele chatten farves grøn. Det kan give Android-brugeren et forklaringsproblem over for de øvrige deltagere i chatten.

 

I en video på TikTok bedes en række kvinder om at forestille sig at en mand som udgangspunkt har karakteren 10. De spørges herefter om, hvor meget mandens rating ville falde, hvis han svarede med grønne bobler. Mange af de adspurgte sagde, at de slet ikke ville svare ham. Andre at hans rating ville blive halveret.

Velkommen i den lukkede have …

I artiklen hævdes det videre, at der er gode chancer for, at Generation Z’erne vil købe yderlige Apple-udstyr, når de først har fået en iPhone. For hver 100 eksemplarer af iPhone Apple sælger, sælges der gennemsnitligt:

  • 35 sæt AirPods.
  • 26 iPads.
  • 17 Apple Watches.

Til sammenligning sælger Samsung bare 11 tablets, seks smartwatches og seks sæt trådløse hovedtelefoner.

 

Har du oplevet frygt for grønne bobler? Hos dig selv eller andre? Del dine tanker i kommentarsporet herunder …

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.