Gadgets

Jabra lancerer to nye ægte trådfri hovedtelefoner

CES2018: Danske Jabra ligger hårdt ud på CES2018 med en lancering af to nye hovedtelefoner i deres Elite serie

LAS VEGAS: Danske Jabra kom som nogle af de første ud af starthullerne med ægte trådløse hovedtelefoner med deres Elite Sport, som vi har kåret til et af de bedste produkter i 2017. Men nu bygger de videre på successen med en ny udgave af Elite, der dog skal supplere og ikke erstatte den nuværende Elite Sport – og et sæt hovedtelefoner rettet imod dem, der ikke er på jagt efter en “sport” udgave.

Stemmestyring i fokus

Jabra siger selv, at de har stemmestyring i fokus på deres to nye produkter – og de understøtter da også både Alexa, Google Now og Apples Siri. For Alexa’s vedkommende er det en af de første gange deres nye Alexa On-The-Go feature, der giver direkte adgang til tjenesten fra hovedtelefonerne – og med Amazon Alexa’s danske lancering vil det betyde et yderligere boost for tjenesten. Med Alexa vil du kunne styre musik, tilføje opgaver og begivenheder til din kalender og meget mere. Desværre findes den stadig ikke i en dansk udgave.

 

Sport vs ikke-sport

Jabra Elite 65t kommer i to udgaver; en “normal” og en “Active” – der er beregnet til sportsbrug. Forskellen er pasform og vandtæthed – Active vil være vand-, sved- og støvafvisende og have indbygget accelerometer der vil give flere muligheder for tracking ved sport. Sportsudgaven vil dog også koste 200 kr. mere.

Jabra Elite 65t vil være tilgængelig fra midten af januar hos udvalgte forhandlere til en vejl. pris på DKK 1.299,99 

 

Jabra Elite Active 65t vil være tilgængelig i begyndelsen af april hos udvalgte forhandlere til en pris på DKK 1.499,99 

Jabra Elite Active 45e vil være tilgængelig i begyndelsen af april hos udvalgte forhandlere til en vejl. pris på DKK 799,99

_______

 

iNPUT er i Las Vegas i denne uge for at dække CES2018 – du kan følge med i nyhederne her på siden eller hoppe på vores Facebook side.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.