Hovedtelefoner

Jabra Move Wireless

Jabras Move Wireless er beviset på, at man ikke behøver at sætte formuen over styr for at få et sæt ordentlige trådløse hovedtelefoner. Ikke alene er de lækre at se på, målt ud fra lydkvaliteten kan de også mænge sig med de dyreste modeller uden at skamme sig.

Designet er dejlig minimalt; stof, syntetisk læder og rustfrit stål i en skøn blanding, der er overraskende fashionabelt skruet sammen. Men det har en pris, idet de ikke er voldsomt behagelige at have på igennem længere tid. De presser lidt for meget på denne anmelders ører. Desuden har de problemer med at holde baggrundsstøj ude, hvilket sikkert vil genere folk, der bruger dem i offentlig transport.

 

Opsætningen er nem; tænd på knappen og følg instruktionerne fra stemmen. Hun er ikke lige så snakkesalig som kvinden der bor i Bose-hovedtelefonerne, men hjælpsom er hun stadig. Move kan parres med op til otte enheder – to på en gang – og du kan modtage opkald uden at røre ved telefonen takket være den indbyggede mikrofon. Men i modsætning til f.eks. Bose, så får du ikke at vide, hvem der ringer. Al betjening – volumen, skip track og besvar opkald – foregår via tre knapper på den venstre kop.

Så vidt vi ved har Move Wireless ikke aptX-protokollen, der giver streaming i cd-kvalitet via Bluetooth, men det har de mere end dobbelt så dyre modeller fra Bose heller ikke, så vi tilgiver brugen af sparekniven denne gang. Til trods har Move slet ikke noget at skamme sig over – lyden kan klare sig mod de dyreste i testen, på trods af, at de koster det halve. Ushers Papers står stramt i lydbilledet, med en varm bas og krystalklar vokal. På Michael Jacksons Billie Jean er der dog tendens til, at diskanten skærer. Alligevel er jeg officielt imponeret af kvaliteten, når prisen tages i betragtning.

 

Leder du efter et sæt Bluetooth-hovedtelefoner, hvor lyden ikke er den væsentligste parameter, så finder du ikke en hovedtelefon, hvor du får mere for pengene, end her. Jabra har snittet et virkelig godt tilbud.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.