Det næste elektriske transportmiddel fra legendariske Jeep bliver åbenbart en elcykel. Cyklen havde en cameo i en reklame for Jeep Gladiator pickup-trucken under Super Bowl-finalen i nat. Men cyklen tiltrak sig straks så stor opmærksomhed, at distributøren QuietKat måtte lægge information om cyklen på sit website .
Ifølge informationer på websitet vil Jeep elcyklen være udrustet med ekstra brede 4,8 tommer dæk, den vil have en rækkevide på 40 mil (64 kilometer) på en enkelt opladning og den vil være tilgængelig i juni måned 2020.
De hævder også, at motoren er på voldsomme 750 W, men på billederne er cyklen udrustet med en motor, der er bygget af kinesiske Bafang og har en spidseffekt på hele 1.600 W med et standard 52V ecykel-batteri. Motoren har et drejningsmoment på 160 Nm – et helt sindssygt niveau. Om Bafang M620 Ultra, som motoren hedder, bliver den endelige model på cyklen, er naturligvis uvist.
Her er billeder af cyklen (klik for større):
Det er også uvist om cyklen kommer til Danmark, endsige Europa. Og hvis den gør, bliver det sikkert med en mindre motor. Loven herhjemme betyder nemlig, at elcyklers motor højest må have en effekt på 250 W – dog må en speed 45 have 350W og hjælpe op til 45 km/t – og der gælder særlige regler for brug.
En ny dag truer … I reklamen gentager skuespilleren Bill Murray sin rolle fra filmen Groundhog Day (på dansk En Ny Dag Truer ). Selv om reklamen egentlig skal reklamere for Jeep Gladiator er det cyklen, der har fået opmærksomheden. Den dukker kort op 39 sekunder inde i reklamen, der kan ses i sin helhed her: