Gadgets

Jony Ive forlader Apple

Efter mere end 20 år i firmaet stopper Apples chefdesigner, Jony Ive. Han vil starte sit eget uafhængige designfirma.

Apple er i dag blevet en stor personlighed fattigere. Jony Ive, der er Chief Design Officer og står bag udformningen af samtlige Apple-produkter siden ”genkomsten” i 1998, stopper for at starte sit eget uafhængige designfirma. Det melder Apple i dag i en pressemeddelelse. Den gode nyhed er, at Apple allerede har meldt sig som kunde i Ives nye biks.

Jony Ive var, sammen med afdøde Steve Jobs, det synlige makkerpar der fik Apple tilbage på ret køl efter de svære år i starten af 1990’erne. Først med den gennemsigtige iMac (1998) men især med iPod (2001) og, naturligvis, iPhone (2007).

 

“Jony er en enestående figur i designverdenen, og hans rolle i Apples genoplivning kan ikke overvurderes, fra 1998’s banebrydende iMac til iPhone og Apple Parks hidtil usete ambition, hvor han for nylig har lagt så meget af sin energi og omsorg” siger Tim Cook, Apples CEO og Jobs afløser, i pressemeddelelsen.

Jony Ive og Tim Cook efter lanceringen af iPhone XR i september sidste år.

Ive afløses, i hvert fald i førstre omgang, af to interne Apple-folk, nemlig Evans Hankey, vice president of Industrial Design, og Alan Dye, vice president of Human Interface Design. De vil begge rapportere til Jeff Williams, Apples chief operating officer – og ikke direkte til CEO Tim Cook, som Ive gjorde.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.