Amazon PrimeStreaming

Julia Roberts bliver stjerne i ny serie på Amazon

’Homecoming’ er en tv-udgave af en podcast af samme navn, der handler om de ansatte i en hemmelig regeringsorganisation. I fiktions-podcastet, der også har en imponerende rollebesætning bliver historien fortalt i brudstykker af terapisessioner, telefonsamtaler og overhørte samtaler.

Politisk thriller med masser af stjerner

I serien, der er en politisk thriller, er Catharine Keener (’Get Out’, ’Captain Philips’) sagsbehandler i et hemmeligt regeringsanlæg, David Schwimmer (’Friends’) er hendes ambitiøse chef og Oscar Isaac )’Star Wars: The Force Awakens’) spiller en soldat, der er desperat efter at komme tilbage til sit civile liv.

 

Podcast-serien har syv episoder med en sæson 2 på vej.

Af manden bag Mr. Robot

Julia Roberts har skal spille hovedrollen i tv-udgaven, som Amazon allerede har bestilt to sæsoner af, og ifølge rygterne er flere store stjerner på tale til serien. Om nogle af navnene fra podcasten kommer med over, vides ikke.

 

Sam Esmail, der også har stået bag den kritikeroste Mr. Robot, har købt rettighederne til podcasten og skal stå for tv-versionen.

Turen fra podcast til tv

Gimlet Media, der udelukkende producerer podcasts, blev lanceret i 2014 af Alex Blumberg, der er tidligere producer på den berømte radioudsendelse (og populære podcast) ’This American Life’. Det er den anden podcast Gimlet Media har solgt til tv. ’Start Up’, der er baseret på Blumbergs eget podcast af samme navn, bliver til en komedieserie instrueret af og med Zach Braff (’Scrubs’) i hovedrollen.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.