ElbilerTophistorie

Jyderne lider mest af rækkeviddeangst

Elbilen har fået sit store gennembrud herhjemme. Men jyderne er stadig skeptiske og en væsentlig årsag er rækkeviddeangst.

To ud af tre danskere vil vælge en bil på strøm i morgen, men postnummeret afslører store regionale forskelle. Jyderne er mere tilbageholdende og en af de store barrierer er stadig rækkeviddeangst. Det hævder den nye undersøgelse Elbilindeks 2024, der undersøger danskernes holdninger til elbiler og opladning.

I april rundede vi over 234.000 elbiler på de danske veje, en stigning på 78 procent sammenlignet med april sidste år. Den tendens ser ud til at fortsætte, for undersøgelsen viser, at hele 64 procent af de adspurgte svarer, at de vil anskaffe sig en el- eller plugin-hybridbil, hvis de skal købe eller lease en bil i morgen.

 

Interessen for at vælge en elektrisk bil er dog ikke lige høj i alle landsdele. Mens 54 procent af nordsjællænderne vil vælge en el- eller plugin-hybridbil i morgen, gælder det kun for 35 procent blandt Nordjyderne. Heller ikke det sydlige Jylland (36 procent) eller vestjyderne (38 procent) er klar.

Ifølge undersøgelsen skyldes dette blandt andet bekymringer om rækkeviddeangst. Således svarer 50 procent af vestjyderne og 48 procent af nordjyderne, at den største udfordring ved at vælge en elbil frem for en benzin- eller dieselbil er, at elbilen ikke kører langt nok på en opladning.

 

Undersøgelsen er foretaget af Norstat blandt 2.500 danskere i alderen 18-75 år, hvoraf det er sikret, at minimum 300 kører elbil. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.

Selv om undersøgelsen er bestilt af Clever – og de offentliggjorte resultater er håndplukkede af Clever – er det alligevel interessant at se de regionale forskelle. Og ja, der mangler lynladere i Vestjylland, så sæt i værk.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.