TeknologiTophistorie

Jysk fiberkæmpe vil være Danmarks nye teleselskab

Norlys, som ejer Danmarks største fibernet, har allerede mere end en million tv- og internetkunder, men vil også være et ”full service” teleselskab.

Den jyske fibergigant Norlys har ambitioner om at blive et fuldfedt teleselskab og er klar til at bruge milliarder for at nå målet. Ifølge en pressemeddelelse har bestyrelsen i Norlys givet grønt lys til enten at købe eller indgå strategisk alliance med en af de fire store danske teleoperatører – TDC, Telia, Telenor og 3.

Norlys har endnu ikke lagt sig fast på en bestemt partner eller en bestemt forretningsmodel og er i første omgang åben for at lytte til de potentielle partneres ønsker og behov.

 

– Vi går efter et set-up, der fra starten kan give værdi for mange kunder, og som styrker vores markedsposition markant. Derfor bliver der ikke tale om selv at bygge noget op fra bunden, pointerer Ulf Lund, der er direktør i Nordlys og står i spidsen for projektet.

Det er måske nok de færreste, der har hørt om Norlys, men de fleste kender de selskaber som Norlys ejer; nemlig Stofa, Boxer og N1. Selskabet leverer internet til over en million husstande, hvoraf de 630.000 er fiberforbindelser. 

 

– Vi ejer Danmarks største fibernet, som dækker det meste af Jylland. I fremtiden vil den faste og mobile netadgang smelte mere og mere sammen. Det gælder både på kundesiden, hvor 5G og fiber tilsammen kommer til at sikre adgang til højhastighedsbredbånd i hele Danmark, og på netværkssiden, hvor 5G-udrulningen er helt afhængig af fiberinfrastrukturen, forklarer Ulf Lund.

Ulf Lund har hidtil har været direktør for Norlys-ejede Boxer og nu er udvalgt til at stå i spidsen for det nye forretningsområde.

– Vi har 100 års erfaring i at etablere og drive infrastruktur, så for os er det et naturligt skridt at udvide vores forretning med en markant mobil tilstedeværelse. Hvis vi lykkes med projektet, kan kunderne få dækket hele deres internetbehov hos os, og samtidig får de den bedst mulige mobildækning, også i yderområderne, siger Ulf Lund.

 

Norlys nøgletal:

Husstande med adgang til fibernettet:630.000
Adresser med internetadgang:> 1 mio. (630.000 på fiber)
TV- og internetkunder:750.000
Årlige investeringer:ca.  2 mia. kr.
Omsætning:10 mia. kr.
EBITDA:2 mia. kr.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.