Kinesiske Xiaomi har annonceret sit seneste flagskib, i form af Xiaomi Mi 11 Ultra, der er en videreudvikling af Mi 11 fra starten af februar. Ultra-udgaven har et endog endnu mere avanceret kamerasystem – inklusive en ekstra OLED-skærm, der er indlejret direkte i kamerahuset.
Kamerahuset huser tre linser; et 50-megapixel hovedkamera, der er baseret på markedets p.t. største smartphone-kamerasensor, nemlig Samsung GN2 (1 / 1,12 tommer). Derudover har den en 48-megapixel vidvinkel og et såkaldt periskop-objektiv (ligeledes 48 megapixel) der er i stand til 5x optisk zoom, 10x hybrid zoom og 120x digital zoom.
Mi 11 Ultra er også den første Xiaomi-telefon, der bruger et direkte multi-point Time-Of-Flight laserfokussystem, der ved hjælp af et dybekort på 64 zoner kan fokusere hurtigere, mere præcist og med et bredere synsfelt. Lover kineserne.
Det mest iøjnefaldende er dog den 1,1 tommer OLED-skærm, der er integreret i kamerahuset. Den har en opløsning på 126 x 294 pixels og en lysstyrke på 450 nits. Ifølge Xiaomi kan den bruges som selfie-viewfinder, et always-on-display eller til at tjekke notifikationer, hvis telefonen ligger med skærmen nedad.
Den sekundære skærm kan bruges til eksempelvis selfies (foto: Xiaomi). Bortset fra den stærkt opgraderede kamerasamling, er specifikationerne nogenlunde identiske med Mi 11’eren. Telefonen har 6,8 tommer OLED-skærm med en opdateringshastighed på 120Hz. Det er en Samsung-skærm med afrundede sider og den har en lysstyrke på 1.700 nits. Den drives af et Qualcomm Snapdragon 888-chipset, 12 gigabyte RAM og 256 gigabyte lagerplads. Batteriet er pustet op til 5.000 mAh og kan nu hurtiglades med 67W både via kabel og trådløst. Dermed kan batteriet oplades fra 0-100 procent på bare 36 minutter – med eller uden kabel loves det.
Batteriet i Xiaomi Mi 11 Ultra er desuden bygget med en “ny innovativ type materiale”, nemlig andengenerations nano-siliciumoxidkatoder. Det giver øget energitæthed, oplyser kineserne.
Xiaomi Mi 11 Ultra x 5. Telefonen kommer på markedet – også herhjemme – i to farver: Keramisk hvid og keramisk sort. Den vejledende udsalgspris er på 1.199 euro – omkring 8.999 kroner. Herunder de fulde specs, som delt af Xiaomi:
Xiaomi Mi 11 Ultra Skærm WQHD+ 6.81” AMOLED Quad-curved DotDisplay 20:9, 3200 x 1440 upplösning 515 ppi, Contrast ratio: 5000000:1 (typ) HBM 900 nits (typ), 1,700 nits högsta ljusstyrka (typ) 120Hz uppdateringsfrekvens, 480Hz touch sampling rate AdaptiveSync: 30Hz/ 60Hz/ 90Hz/ 120Hz TrueColor display, JNCD≈0.38,△E≈0.41 DCI-P3, 1.07 billion colors HDR10+, Dolby Vision® 360° ambient light sensor 2.0 Sunlight mode 3.0, Reading mode 3.0 DisplayMate A+, SGS Eye Care Display Certification Corning® Gorilla® Glass Victus™ Bagside-display Rear 1.1” AMOLED Display 126 x 294 450 nits högsta ljusstyrka Touchable Support för always-on display Notification alerts Rear selfie preview Super power saver mode Dimensioner 64.3mm x 74.6mm x 8.38mm, 234 g Motorrum Qualcomm® Snapdragon™ 888 Kryo 680 CPU, op til 2.84GHz, med Arm Cortex-X1 technology Qualcomm® Adreno™ 660 GPU Snapdragon™ X60 5G modem 6th Gen AI Engine Tre-faset kølesystem Kamera 50MP vidvinkelkamera (Samsung GN2, 1/1.12″ sensor size, f/1.95, 8P lens, 1.4μm pixel size, 2.8μm 4-in-1 Super Pixel)48MP Sony IMX586 ultravidvinkelkamera (1/2.0” sensor size, 128° FOV, f/2.2, 0.8μm pixel size, 1.6μm 4-in-1 Super Pixel, PDAF, 7P lens)48MP Sony IMX586 telefotokamera (1/2.0” sensor size, 5x optisk zoom,10x hybridzoom, 120x digital zoom, f/4.1, 0.8μm pixel size, 1.6μm 4-in-1 Super Pixel)Selfie-kamera 20MP in-display selfiekamera (f/2.2, 0.8μm pixel size, 1.6μm 4-in-1 Super Pixel, 78˚ FOV, FF) Tilslutninger Dual SIM Dual 5G standby USB Type-C Bluetooth 5.2 Wi-Fi 6E / Wi-Fi 6 IR blaster NFC Sikkerhed In-screen fingeraftrykslæser, AI ansigtgenkendese Opladning 5.000 mAh batteri, 67W kablet opladning, 67W trådløs opladning, 10W omvendt ladning Lyd To højttalere Sound By Harman Kardon Hi-Res Audio Certification