ElbilerTophistorie

Kia Danmark klar med priser på EV9

Den danske importør er klar med Kia EV9 priserne på lanceringsvarianten, Premium Launch Edition samt GT-Line.

Kia Danmarks er endelig klar med de danske Kia EV9 priser. Det er efterhånden et halvt år siden, at alle de øvrige data om klepperten blev frigivet.

I første omgang bliver EV9 kun tilgængelig herhjemme i to varianter. Den billigste bliver en baghjulstrukken Premium Launch Edition med 203 HK og en rækkevidde på 563 kilometer. Den får en pris på 674.900 kroner.

 

Den baghjulstrukne version har en 149kW motor, som er i stand til at yde et maksimalt drejningsmoment på 350 Nm. Med en tophastighed på 185 km/t kan denne drivlinjevariant accelerere fra 0-100 km/t på 9,4 sekunder.

Den anden variant er den firehjulstrukne GT-Line med 384 heste i stalden og en rækkevidde på 505 kilometer. Den drives af to 141 kW motorer med et maksimalt drejningsmoment på 350 Nm for & 350 Nm bag for den aktuelle GT-Line variant. Den har en tophastighed på 200 km/t, kan accelerere fra 0-100 km/t på 5,3 sekunder. Prisen er på 749.900 kroner.

 

Kia EV9 priser
Kabinen i Kia EV9.

Begge versioner er udrustet med et 99,8 kW stort batteri og de har naturligvis 800 volt lynopladning på op til 240 kW DC. Opladning fra 10–80 procent kan klares på 24 minutter, lover Kia.

Til den store familie …

Kia EV9 har tre sæderækker og som standard 7 sæder. Men i GT-line varianten har man mulighed for at tilkøbe såkaldte Relaxion-sæder på anden sæderække, hvilket afføder en 6-sæders konfiguration. Bagagerumsvolumen afhænger af, hvor mange sæderækker der er i brug, men gældende for begge varianter er 333/828/2318 liter.

Med hensyn til træk, må den baghjulstrukne variant have 900/450 kilo på krogen, mens AWD-udgaven må slæbe på op til 2.500/750 kilo.

 

Kia Danmark har gjort hele modelprogrammet tilgængelig via dette link.

Kia EV9 priser
Et kig ind i bugen på Kia EV9.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.