Sidste år blev Hyundai Ioniq 5 kåret som årets ladekonge i en norsk undersøgelse. Nu er den blevet detroniseret af søsterbilen Kia EV6 i det såkaldte P3 Charge Index, der er blevet lavet af P3 Group siden 2019. Denne udgave er den tredje, og her indtager EV6 altså positionen som den elbil, der “lader bedst”.
Det vurderes ud fra en række forskellige målinger og beregninger. I stedet for at tage udgangspunkt i den maksimale ladeeffekt, bruger P3 Charge Index en kombination af energiforbrug og ladekurver. Formålet er at give en mere nøjagtig indikation af den reelle opladningshastighed.
Indeks 1,0 betyder, at bilen kan oplade 300 kilometer på 20 minutter – og det er præcis hvad Kia EV6 formår. Endda med en lille positiv margen. Som den første bil, de har testet. Der er 21 elbiler med i årets udgave og herunder kan man se, hvor mange kilometer de “tanker” på 20 minutters opladning.
Vi har tilføjet et par modeller fra de forrige års test, for sammenligningens skyld. Man kan desuden se, hvor mange kilometer der er tanket efter både de første ti minutter og de sidste ti minutter.
[infogram id=”437f808e-9e59-405b-8ae5-93f66f2e4cb3″ prefix=”9KC” format=”interactive” title=”P3 Index”]
Alle bilerne er blevet testet ved den samme lynlader med CCS-stik. Undtagelsen er Tesla-modellerne, der er blevet testet ved Supercharger-stationer.
Af de fem øverste biler har de tre af dem i øvrigt 800 volt-arkitektur, nemlig Kia, Hyundai og Porsche. Det har også Audi e-tron GT, men den formår altså ikke at blande sig i topstriden.
Kigger man derimod på den gennemsnitlige ladeeffekt, ved opladning mellem 10 og 80 procent, er det 800 volt-modellere, der snupper alle toppladserne.
[infogram id=”9ddb7366-9c56-4d18-893c-dc20bca17475″ prefix=”ZKk” format=”interactive” title=”P3 liste 2″]
Kia EV6 er samlet vinder
Samlet set kårer P3 Group altså Kia EV6 som den store vinder i år. Det gør de med følgende begrundelse:
“Kia EV6 fremstår som vinderen på tværs af alle segmenter med en score på 1,03 i den tredje udgave af P3 Charging Index, hvilket kompenserer for en lidt lavere opladningsydelse end nogle biler i luksusklassen takket være dens høje effektivitet. Derfor er Kia EV6 det første elektriske køretøj, der overstiger den ideelle værdi på 1,0 i P3 Charging Index”.
På de næste pladser kommer Mercedes EQS450+ (indeks 0,92), BMW iX xDrive50 og Hyundai Ioniq 5 (0,91) samt Porsche Taycan GTS (0,90).
Her kan man læse hele årets udgave af P3 Charging Index.