Kia har fået sat prisskilt i vinduet på deres længere ventede EV6 elbil og den bliver lavere end frygtet. Hvor søsterbilen fra Hyundai starter ved 340.000 kroner, så kan man køre fra Kia-forhandleren i en EV6, hvis man smider 324.900 kroner på disken. De første EV6-leverancer starter i hele Europa i fjerde kvartal 2021, men bilen kan allerede bestilles nu, fortæller producenten.
Der kommer otte forskellige varianter til Danmark – og der er priser på dem alle. Grundlæggende kan der vælges mellem to batteripakker: Standard Range (58 kWh) eller Long Range (77,4 kWh). De to grundmodeller kan fås i to udstyrsvarianter: EV6 og EV6 med Upgrade Pakke. De er begge baghjulstrukne.
Dertil kommer der en Performance-model og en GT Performance-model, der begge har firehjulstræk. Performance-modellen fås udover udstyrsvarianterne, EV6 og EV6 m. Upgrade Pakke, også i både en GT-line samt en GT variant. Forvirret? Skemaet herunder gør det en smule mere overskueligt:
Standard Range Long Range Performance GT Performance Rækkevidde 400 km 510 km 490 km 400 km Hestekræfter 170 hk 229 hk 325 hk 585 hk RDW/AWD RWD RWD AWD AWD Pris 324.900 kr. 349.900 kr. 384.900 kr. Pris inkl. Upgrade-pakke 359.900 kr. 384.900 kr. 409.900 kr. GT-Line 439.900 kr. GT 499.900 kr.
EV6 er ganske veludstyret fra indstigningsvarianten til kr. 324.900 kroner, med bl.a. 19-tommer alufælge, multifunktionel smart key, del-kunstlædersæder, LED kørelys, LED baglygter, integrerede dørgreb (man), varme i forsæder, varme i rattet, 12,3-tommer touchskærm med navigation, 12,3” fuldt digital instrumentering, adaptiv fartpilot, automatisk nødbremse, udvidet vejbaneassistent, vognbane assistent med følgefunktion, udvidet kørselsassistent ved motorvejskørsel, intelligent skiltegenkendelse, p-sensor for og bag, regnsensor, trådløs opladning af smartphone, to-zonet klimaanlæg, varmepumpe, batteriopvarmer, drive mode select (ECO, NORMAL, SPORT, SNOW) og UVO Connect.
Med Upgrade Pakke har EV6 bl.a. integrerede dørgreb (aut.), kunstlæderkabine (vegansk), premium relaxation forsæder, GEONIC interiør design, ambiente belysning, el-justerbare forsæder, memory funktion i førersæde og spejle, varme i bagsæder, ventilerede forsæder, elektronisk bagklap, aktiv blind vinkel assistent og udvidet kørselsassistent ved motorvejskørsel (niveau 2).
1,6 ton på træk Alle modeller med det store batteri har V2L (Vehicle-to-load) som standard. Funktionen gør det muligt at oplade eksterne enheder som eksempelvis en bærbar computer, et elektrisk løbehjul eller en anden elbil. Biler med long range batteriet må trække op til 1.600 kg. Biler med standard range må trække op til 750 kg.
Indtil EV6 officielt lanceres til efteråret, vil kunderne kunne udforske EV6 virtuelt via en ny app, Kia Product MR Experience, som kan downloades i App Store og Google Play . Ved hjælp af ny ”3D visualiser”-teknologi, får kunderne mulighed for at få en virtual reality oplevelse (VR) i EV6 GT eller EV6 GT-line, hvor den førstnævnte modelvariant har fokus på præstationer og den anden har fokus på længere ture med behov for lang rækkevidde.
Søsterbilen Hyundai Ioniq 5 bygger på samme platform som Kia EV6. Den er for nyligt blevet prøvekørt af et par heldige engelske bilanmeldere, der er nederst begejstrede for bilen. Det kan du læse mere om her .
Kia har åbnet for pre-booking af deres EV6 forud for produktionsstart midt juli på grund af en enorm interesse for Kias første dedikerede elbil. Det hele foregår via Kias nye site kiaonline.dk , hvor man både kan bestille og privatlease bilen.