ElbilerTophistorie

Kineser med 1.000 km på batteriet på vej mod Danmark

Det er nu officielt af kinesiske Nio kommer til Danmark næste år. Samtidig præsenterede de NIO ET5, der har mere end 1.000 km rækkevidde.

Lørdag bekræftede den kinesiske elbilproducent Nio, at de åbner i Danmark og tre andre europæiske lande i 2022. Det skete ved den såkaldte Nio Day, hvor bilproducenten også præsenterede deres nyeste skud på stammen; sedan’en Nio ET5. Den har en CLTC-rækkevidde på over 1.000 km med 150 kWh Ultralong Range Battery, fortælles det.

CLTC er den kinesiske pendant til WLTP og den er, så vidt jeg kan gennemskue, en kende mere optimistisk end WLTP. Bilens to motorer har en samlet effekt 360 kW; maksimalt drejningsmoment 700 Nm og 0-100 km/t acceleration på 4,3 sekunder

 

Nio begyndte at sælge biler i Norge i år og næste år udvides altså til Danmark, Sverige, Tyskland og Holland. I 2025 er ambitionen, at selskabet vil være at finde i 25 lande og regioner verden over. I Norge sælges modellen Nio ET7 og det er også den model, der først forventes i Danmark.

Under Nio Day blev det annonceret, at bestilling af ET7, NIOs flagskib sedan, starter den 20. januar 2022, med leveringer fra den 28. marts 2022. Selskabet skriver om bilen, at:

 

Nio ET7
Nio ET7.

“ET7 omdefinerer standarderne for digitalisering af og sensorer til autonom kørsel for en personbil og leveres som standard med over 100 funktioner til komfort, sikkerhed og Smart Technologies. Siden ET7 blev lanceret første gang, er der blevet tilføjet 20 nye funktioner eller forbedringer, inklusiv en reduceret accelerationstid på 0-100 km/t indenfor 3,8 sekunder, samt at luftmodstandskoefficienten er optimeret til 0,208”.

Udskiftelige batterier

Nio skiller sig ud ved at satse på batteriskifte-teknologi ved siden af opladning. Det er dog endnu uvist om kineserne vil bygge sine såkaldte Power Swap-stationer i Danmark. Ifølge en pressemeddelelse vil selskabet ved udgangen af 2022 have “mere end 1.300 Power Swap-stationer, 6.000 Power Chargers og 10.000 destination chargers på tværs af Kina, samt forbinde over 30 oplevelsesruter, inklusive Silkevejen og den tropiske regnskov Xishuangbanna”.

Nio ET5
NIO ET5.

Den nye ET5 er mindre end ET7 og den kommer ud til kunder i Kina i september måned næste år. Vi skal derfor nok ikke regne med at se den i Danmark før tidligst ved årsskiftet 2022/2023.

 

Med en luftmodstandskoefficient så lav som 0,24 og den nye generation af højeffektive elektriske drivaggregater med SiC-kraftmodul når ET5 en CLTC-rækkevidde på over 550 km med et 75 kWh Standard Range Battery, mere end 700 km med 100 kWh Long Range Battery og over 1.000 km med 150 kWh Ultralong Range Battery.

I Kina starter priserne fra det, der svarer til 340.000 kroner for ET5. Varianten, der sælges med BaaS (Battery-as-a-service) koster fra 267.000 kroner. Levering forventes at starte i september 2022. I Kina. Se mere på selskabets hjemmeside.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.