H ver anden dansker vil svinge kortet til Black Friday og forbrugerelektronik står højt på indkøbssedlen, fortæller DIBS, der har fået YouGov til at lave en rundspørge blandt danskerne. Her er et par gode links til steder, der kunne have gode tilbud til de elektronik-hungrende.
Sidste år registrerede DIBS en stigning i antallet af transaktioner hos de danske webshops på 46 pct. sammenlignet med Black Friday i 2016 – og hos betalingsleverandøren ser man ingen tegn på at 2018 skulle ændre på den udvikling.
– Black Friday tegner også i år til at blive årets ubetinget største handelsdag og intet tyder på, at udviklingen går tilbage – faktisk tværtimod. I vores rundspørge fra YouGov svarer 52 procent af de adspurgte, at de har udskudt et køb. Så hvis der ikke er tale om et ”akut behov”, venter forbrugeren gerne en måned eller to på slagtilbuddet – især, hvis de kan spare 25-50 procent på den dyre kjole eller en ny fladskærm, lyder det fra Henriette Høyer, Head of Sales hos DIBS.
Mændende går efter elektronik Det er især to varegrupper, som trækker læsset, når det kommer til Black Friday. Øverst på indkøbssedlen hos 51 pct. af de handlende finder man tøj, sko og accessories, mens 42 pct. går efter elektronik. Der er dog markant forskel på, hvad henholdsvis mænd og kvinder går efter. For de mandlige handlendes vedkommende er det med 59 pct. især elektronikken, som er i sigtekornet, mens 58 pct. af kvinderne er på jagt efter tøj og sko.
Stjålet fra amerikanerne Black Friday er et koncept, vi har nappet fra amerikanerne. Det opstod i Philadelphia i 1961 og bredte sig til resten af USA i midten af halvfjerdserne. I 2013 tog nogle danske webshops de indledende skridt til at indføre Black Friday i Danmark, men først i 2015 fik dagen for alvor sit gennembrud herhjemme, da den slog rekorden for største handelsdag nogensinde i dansk historie.
Her kan du lede … De sidste dage er det væltet ind i redaktionens indbakke med mails der reklamerer for Black Friday. Vi har udvalgt nogle af de mest elektronik-fikserede. Se dem herunder – alle links åbner i en ny fane:
Apple – Apple er med på legen og kører med et firedages shopping-event fra fredag til mandag. Siden her har en oversigt over tilbudene og aktiveres fredag. Bang & Olufsen – I meget lidt informativ stil teaser B&O, at de også har tilbud til dagen. “Stay tuned” … tøhø. Bauhaus – Jeps, et byggemarked. Men Bauhaus er kendt for at køre ret aggressive tilbud på Philips Hue-lyssystemet, og måske er der bid på Black Friday. Elgiganten – Åbner op for godteposen klokken 00.01 og tilbudene kan købes både i butikkerne og på nettet. Hifi-Klubben – Vi håber på, at Hifi-Klubben har sat Sonos på tilbud. Det afsløres klokken 00.01. Libratone – Hifi-producenten Libratone har skåret næsten halvdelen af prisen på sine Q Adapt-hovedtelefoner i forbindelse med Black Friday, men kræver, at du dropper fysisk forbi butikken på Strøget i København for at købe dem. Power – Den nye(este) elektronikkæde glæder sig så meget til Black Friday, at de tyvstarter. Deres tilbud kan ses på linket allerede klokken 21.00 torsdag aften. Sonos – Sonos har i anledning af Black Friday skåret i priserne på både Sonos One, Sonos Beam og Sonos Sub på deres hjemmeside. Telia – Telia “snyder” også og holder allerede i dag Purple Thursday med tilbud på smartphones og tilbehør. Telenor – Også hos Telenor holder de Black Friday og de har allerede løftet sløret for en række af tilbudene her. Teleselskabet 3 – Hos 3 holder de ikke bare Black Friday, men Black Weekend. Du kan allerede nu se en række af tilbudene, men hele baduljen offentliggøres først klokken 00.01 i nat.