ElbilerTophistorie

Klassikeren Renault 5 genopstår som elbil

Franskmændende vil genoplive kultbilen Renault 5 fra 1972 som en rendyrket elbil. De næste fem år kommer der syv nye elbiler fra Renault.

Renault har allerede et godt tag i elbilsmarkedet med Zoe, men de næste fem år sker der virkelig ting og sager. Under en ambitiøs Renaulution-plan vil Renault sende hele syv nye elbiler på markedet; heriblandt en elektrisk udgave af klassikeren Renault 5 fra 1972.

Endnu er den elektriske 5’er så tidligt i udviklingen, at der kun er udsendt de konceptbilleder, der kan ses her på siden. Derfor er der naturligvis heller ingen specifikationer endnu, men Renault fortæller, at både den og de øvrige seks elbiler skal bygges på to dedikerede elbilplatforme – CMF-EV og CMF-B EV. 

 

Renault fortæller, i forbindelse med startskudet for Renaulution, at de vil satse på et åbent økosystem dedikeret til udvikling af software, data, cybersecurity og mikroelektronik kaldet The Software Republic.

– Vi vil også være et Tech brand. Gennem in-house udvikling via vores Software Republic, et åbent økosystem, der skal medvirke til at udvikle europæisk ekspertise indenfor felter som f.eks. data og cybersecurity, får vi en konkurrencemæssig fordel som brand med high tech connected services, udtaler Groupe Renault CEO Luca de Meo.

 

Konkret skal det gøre Renault i stand til at udstyre deres biler med cutting edge AI teknologi og cyber security systemer. Blandt andet vil Renault allerede fra næste år introducere My link – et helt nyt infotainmentsystem med indbyggede Google-funktioner. Renault vil dermed være den første producent, der tilbyder Google services til mass market biler.

Den oprindelige Renault 5 fra 1972 (foto: Wikipedia).

Renault 5 kom på markedet i 1972 og blev lavet frem til 1996.; seks år efter af afløseren Renault Clio blev introduceret. Det var en såkaldt minibil, men som det ses på konceptbillederne herunder, så ser den elektriske udgave noget større ud.

Renault har også genbrugt designdetaljer fra originalen, blandt andet lygterne, profilen og de lidt kantede overflader.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.