TeknologiTophistorie

Klimaministeren beroliger 5G-skeptikere

Klimaminister Dan Jørgensen vil ikke bremse 5G-udrulningen og forsikrer skeptikerne, at der ikke er grund til at frygte for helbredet.

Man skal ikke være bekymret for sit helbred, når man bruger trådløs teknologi. Det slår Klimaministeren fast i et svar, som Klima, Energi og Forsyningsudvalget har stillet ham på vegne af den 5G-kritiske organisation med navnet Rådet for Helbredssikker Kommunikation. 

– Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at de nuværende grænseværdier er på et forsvarligt niveau, og at man derfor ikke skal være bekymret for sit helbred, når man bruger trådløs teknologi, siger Dan Jørgensen.

 

– Jeg vil gerne understrege, at de fælleseuropæiske grænseværdier for mobilstråling er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip.

Rådet for Helbredssikker Telekommunikations har i brevet ønsket, at udrulningen af 5G skal bremses. Herunder muligheden for at opsætte det såkaldte 3500 GHz / 3,5 GHz netværk med lille rækkevidde og høj hastighed. Men det afvises blandt af ministeren.

 

– Jeg er af den overbevisning, at udrulningen af 5G er med til at understøtte en helt nødvendig teknologisk udvikling i Danmark. 5G er en forbedring af tidligere mobilteknologi, som sikrer, at vi i fremtiden vil opleve højere hastigheder og kortere svartid i mobilnettene, og det kan skabe et væld af nye teknologiske muligheder. Jeg mener således ikke, at vi skal begrænse udrulningen af 5G, skriver Dan Jørgensen i svaret, der kan læses i sin helhed her (PDF, åbner i nyt vindue).

Auktionenen, hvor 1.500 MHz, 2.100 MHz, 2.300 MHz, 3.500 GHz og 26 GHz-frekvensbåndene sættes til salg, blev i slutningen af september udskudt til engang næste år.

De nuværende 5G-netværk kører på det langsommere 700 MHz-frekvensbånd, der kun kan give hastigheder på op til 300 Mbit/s afhængig af enhed og placering. Undtagelsen er København, Aarhus, Odense og Helsingør, hvor bl.a. TDC har fået lov til at give brugerne adgang til deres testfrekvenser i 3,5 GHz-frekvensbåndet.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.