Elbiler

Klimarådet vil hæve prisen på benzin og diesel markant

Der skal flere elbiler på vejene, hvis 70 procents målet skal nås, mener Klimarådet. De anbefaler klimafgift, der skal gøre fossilt brændstof markant dyrere.

Klimarådet har i dag præsenteret en række anbefalinger, der skal få Danmark i mål med 70 procent reduktion i 2030. En af de væsentlige værktøjer, som rådet anbefaler, er en ny klimaafgift, der blandt andet skal gøre det væsentlige dyrere at købe benzin og diesel. Men det er også vigtigt at få en bedre infrastruktur af ladestandere, mener rådet.

– En generel drivhusgasafgift er et helt centralt virkemiddel i Klimarådets rapport, som skal gøre det dyrere at udlede CO2 og andre drivhusgasser. I dag er det danske afgiftssystem lidt af en rodebunke, og vi mener derfor, at systemet snarest bør ændres, så vi får en ensartet afgift, der har et væsentligt højere niveau end i dag. 

 

“En forhøjet afgift på drivhusgasser vil gøre benzin og diesel dyrere, hvilket vil reducere bilkørslen i de benzin- og dieselbiler, der stadig vil være mange af i 2030, og dermed reduceres udledningerne,” skriver Klimarådet blandt andet.

I øjeblikket er CO2-afgiften på benzin og diesel på 0,5 kroner. Ifølge Klimarådets anbefalinger skal drivhusafgiften på en liter benzin eller diesel gradvist stige til mellem 4,5 til 5 kroner i 2030. Det vil få prisen på fossilt brændstof til at stige op til fem kroner per liter.

 

Samtidig skal der nedbrydes to væsentlige barrierer for udbredelsen af elbiler. Den ene er købsprisen på elbilerne og den dertil knyttede risiko for, at elbilerne hurtigt taber værdi, når der hele tiden kommer nye og bedre. Den anden barriere er ladestandere, og manglende ladeinfrastruktur nævnes ofte som en væsentlig ulempe for bilejere.

Klimarådets rapport kan læses i sin fulde længde her.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.