TeknologiTophistorie

Klokken 19 sætter elprisen historisk rekord

Det har aldrig været dyrere at lave aftensmad. Mellem klokken 18 og klokken 20 i dag er elprisen syvdoblet, i forhold til sidste år.

Når Apples Tim Cook går på scenen for at præsentere nye produkter klokken 19.00 dansk tid, sættes der samtidig en træls rekord. Nemlig en ny prisrekord for elprisen på den nordiske elbørs Nordpool. En enkelt kilowatt-time koster mellem 18 og 20 mere end 5 kroner. Samme dag sidste år, var prisen på bare 0,77 øre.

Og sidder du nu og tænker “det er da ikke så galt”, så husk, at det alene er prisen på rå el. Din regning bliver højere. Der skal nemlig lægges både transportbetaling, abonnement, elafgift, gebyrer og moms oven i de 5,21 kroner inden du præsenteres for regningen.

 

Elprisen har simpelthen aldrig været højere – og det skyldes naturligvis krigen i Ukraine. Den seneste rekord blev sat den 21. december sidste år, hvor prisen toppede på “sølle” 4,62 kroner per kWh.

Det kan, med andre ord, bedre end nogensinde betale sig at tænke over forbruget. I timen mellem klokken 14.00 og 15.00 er prisen lavest (1,71 kroner / kWh), derefter stiger den støt frem mod klokken 20.00, hvor prisen igen begynder at falde.

 

Nedenfor en oversigt over elprisen i løbet af dagen – sammenlignet med prisen samme dag sidste år. Sidstnævnte er den lille lysegrønne “skygge” i bunden.

elprisen
Elprisene mellem klokken 12.00 og 24.00 i dag, sammenlignet med samme dag sidste år (kilde: Nordpool).

Som vi kunne fortælle igår, kunne det endda se meget værre ud. Vind- og solenergi har været gode ved danskerne de seneste måneder, hvor de har sat produktionsrekorder. Og altså gjort strømmen billigere for os – Ikke i dag, men i januar og februar.

Får dagens vanvittige elprisen dig til at ændre dine vaner? Fortæl om gode råd og ideer i kommentarfeltet nedenfor …

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.