×
StreamingTophistorieTV 2 Play

Klovn vender tilbage med 8. sæson

Fremragende nyt. Til sommer vender Frank og Casper tilbage med Klovn sæson 8. Otte helt nye afsnit på TV 2 Play.

Godt nyt til fans af Klovn, der er en af de mest ikoniske danske tv-serier nogen sinde; Frank Hvam og Casper Christensen går i gang med optagelserne til Klovn sæson 8 inden længe og den får premiere til sommer på TV 2 Play. Det fortæller TV 2 i en pressemeddelelse. Casper Christensen instruerer selv de otte afsnit.

– Det bliver et gensyn med den gode, gamle Casper fra ‘Klovn’-universet. Sammen med alle de andre gode, gamle kendinge, blandt andre Franks nevø, Bo, og Caspers nye kone, Fnug, fortæller Casper Christensen.

Der blev ellers meldt bastant ud, at der ikke kom mere Klovn efter filmen Klovn – The Final fra 2010. Men man har som bekendt et standpunkt …

– Det handler om to ting. For det første har vi det utroligt sjovt, når vi laver ‘Klovn’, og for det andet var det så uforløst at lukke universet ned, da filmen blev taget af sidste forår, siger Casper Christensen.

Han mener, at filmen aldrig fik  lov at leve sit liv fuldt ud i biografsalene, da coronaepidemien lukkede de danske biografer i marts 2020.

Klovn, kunne ses første gang i februar 2005. Klovn sæson 8 får premiere til sommer på TV 2 Play, hvor også de syv foregående sæsoner kan ses. Sæson syv fra 2018 er i øvrigt en af de mest sete serier nogensinde på streamingtjenesten, oplyser TV 2 Play.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.