ElbilerTophistorie

Kolossen Kia EV9 kører 541 kilometer

Alle detaljerne om Kia EV9 er nu lagt på bordet. Det eneste, der mangler, er en dansk pris.

Kia Corporation har nu afsløret alle detaljerne om Kia EV9, som er mærkets nye SUV-flagskib med tre sæderækker.  Long Range-modeller med baghjulstræk (RWD) og Performance-modeller med firehjulstræk (AWD) er udstyret med et 99,8 kWh-batteri. Det giver kolossen en rækkevidde på op til 541 kilometer på en opladning.

Samtidig har EV9 hurtig opladning via 800 Volt arkitekturen. Ifølge selskabet er det muligt at oplade batteripakken i EV9 tilstrækkeligt til at kunne tilbagelægge 239 kilometer på 15 minutter. Kia Danmark forventer at kunne lancere EV9 på det danske marked til efteråret.

 

Med bilen debuterer Kia også med konceptet, Kia Connect Store. Her kan man købe digitale funktioner og services-on-demand, så ekstra features kan købes, hvis det er ønsket.

Bilen har en akselafstand på 3.100 mm og er udstyret med enten 21”, 20” eller 19” fælge. Den har en længde på 5.010 mm, en bredde på 1.980 mm og en højde på 1.755 mm.

 

Kia EV9

Kia EV9 fås med et bredt udvalg af elektriske drivlinjekonfigurationer. I udvalgte lande tilbydes et 76,1 kWh-batteri eksklusivt i forbindelse med standardmodellen med baghjulstræk (RWD). Både Long Range-modeller med baghjulstræk (RWD) og modeller med firehjulstræk (AWD) er udstyret med 99,8 kWh-batteriet.

0-100 km/t på 5,3 sekunder

Long Range-modellen med baghjulstræk (RWD) har en elmotor med 150 kW og et drejningsmoment på 350 Nm. Det gør det muligt for bilen at accelerere fra 0-100 km/h på 9,4 sekunder. Standardmodellen EV9 med baghjulstræk (RWD) har også en enkelt elmotor, men med en lidt højere ydelse på 160 kW/350 Nm. Den kan accelerere fra 0-100 km/h på 8,2 sekunder.

Varianten med firehjulstræk (AWD) har to elmotorer med en samlet ydelse på 283 kW og et kombineret drejningsmoment på 600 Nm. Dette sætter SUV’en i stand til at accelerere fra 0-100 km/h på kun 6,0 sekunder. Man kan desuden tilkøbe Boost-funktionen via Kia Connect Store. Her boostes det kombinerede drejningsmoment til 700 Nm, hvilket gør EV9 i stand til at accelerere fra 0-100 km/h på 5,3 sekunder.

 

Level 3-autonomi

Kias Highway Driving Pilot-system (HDP) åbner for betinget autonom kørsel på Level 3. Ved hjælp af 15 sensorer, deriblandt to lidar-sensorer, kan bilen scanne og registrere objekter i et komplet 360-graders synsfelt. Dermed kan EV9 kunne registrere og reagere på andre trafikanter med henblik på at undgå potentielle kollisioner.

Kia EV9

Kia EV9 er desuden udstyret med avancerede førerassistentsystemer fra Kia. Det gælder blandt andet Blind-Spot Collision-Avoidance Assist (BCA), vognbaneassistent (LKA) og Intelligent Speed Limit Assist (ISLA), der hjælper førerne i potentielt farlige situationer. Navigationsbaseret Smart Cruise Control (NSCC) skal give sikker kørsel på motorveje og motortrafikveje, mens Highway Driving Assist 2 (HDA 2) skal hjælpe med vognbaneskift. En hands-on detection-sensor (HOD) skal sikre, at føreren har hænderne på rattet.

Kia EV9 får sin fysiske debut i forbindelse med Seoul Mobility Show 2023 senere denne måned. Bilen bliver efterfølgende udstillet på årets internationale biludstilling i New York i starten af april. Kia Danmark har lavet en hjemmeside med informationer om modellen.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.