ElbilerTophistorie

Kommuner køber kinesisk

Kinesiske elbiler vinder frem i de kommunale flåder. Byd har vundet to store udbud i en tid, hvor de mistænkes for at modtage statsstøtte.

Ser man bort fra Volvo og Polestar har de private bilkøbere været sløve til at gå ombord i de nye kinesiske elbiler. Men ikke kommunerne. Således har Byd i Danmark netop vundet et stort udbud, der sender 100 eksemplarer af Byd Dolphin til Syddjurs, hvor de skal køre som kommunale biler.

De mange biler skal leveres inden for de næste seks måneder, hvoraf de første 20 allerede er levet. Tidligere i år valgte Holstebro kommune også Dolphin til deres kommunale flåde. Her skal der leveres 93 eksemplarer af elbilen til kommunens hjemmepleje til oktober.

 

Med de to aftaler er Byd pludselig blevet en førende leverandør af elbiler til danske kommuner. Aftalerne er kommet i stand efter udbudsrunder, hvor man må gå ud fra, at en lav pris har været afgørende.

Det i en tid, hvor de nye kinesiske elbilmærker mistænkes for at modtage statsstøtte for at kunne udkonkurrere de europæiske bilmærker.

 

Kan stige med med 15 procent

For nyligt hævede USA tolden på elbiler produceret i Kina fra 25 til 100 procent, i et forsøg på at redde amerikanske arbejdspladser. Også EU går i samme overvejelser. EU-kommissionen er ved at undersøge, om den kinesiske stat subsidierer elbiler, der eksporteres til EU.

Elbilproducenterne betaler i øjeblikket en toldsats på 10 procent på import til Europa. Men der er tale om, at den vil blive forhøjet til 25 procent.

Undersøgelsen afsluttes officielt i november. Men allerede i marts måned begyndte EU toldregistrering af kinesiske elbiler, for at kunne pålægge mulige toldsatser med tilbagevirkende kraft.

 

Det ventes også, at EU allerede i løbet af juni måned vil indføre en midlertidig toldsats.

På grund af situationen lover flere af de kinesiske elbilmærker, at kunder vil blive holdt skadesfri, hvis der indføres ekstratold efter at bilen er bestilt.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.