Fremtidens HjemTophistorie

KungSängen lancerer fremtidens seng

Fremtidens seng er AI-drevet og overvåger søvn og sundhed med avancerede sensorer og smart teknologi.

Svenske KungSängen har netop lanceret en ny AI-drevet seng, som integrerer avanceret teknologi for at optimere søvnkvaliteten. Fremtiden seng, som de kalder den, er blevet til efter flere års forskning og samarbejde mellem produktudviklere, forskere og læger.

Sengen har funktioner til overvågning af brugerens søvn ved hjælp af sensorer og kunstig intelligens.

 

Den nye seng anvender sensorer, der registrerer hjertefrekvens, vejrtrækning, kropsbevægelser og søvncyklusser. Data fra disse målinger omdannes til analyser og anbefalinger, der kan hjælpe brugeren med at forbedre søvn og sundhed.

Ifølge KungSängen tilbyder sengen en række centrale funktioner:

 

  • Overvågning af hjertefrekvens og vejrtrækning: Avancerede sensorer, der nøjagtigt registrerer hjerte- og vejrtrækningsfrekvens, hvilket giver en mere detaljeret indsigt i brugerens søvnmønster.
  • Snorkeregistrering og søvnanalyse: Teknologien gør det muligt at analysere søvnen trådløst og uden kontakt for en uforstyrret søvn.
  • Smart opvågning: Vækker brugeren på et optimalt tidspunkt i søvncyklussen, hvilket kan bidrage til en mere udhvilet start på dagen.
  • Paralyse-detektion og SOS-funktion: Systemet kan registrere tegn på søvnparalyse og alarmere udvalgte personer i tilfælde af potentielle sundhedsproblemer.
  • Analyse af søvnapnø: Automatisk dataindsamling hjælper AI-algoritmen med at analysere søvnapnø og forbedre forståelsen af søvnrelaterede vejrtrækningsproblemer.

Sengen indeholder desuden naturlatex og fjedre, der tilpasser sig brugerens kropsform, og den kan tilsluttes iOS og Android for integration i det moderne, smarte hjem.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.