Gadgets

Læk afslører nye iPad Air 3-detaljer

Et lækket billede af en case til iPad Air 3 kan fortælle os lidt mere om, hvad Apples kommende tablet-opdatering indeholder af nyheder. Ifølge rygterne bliver iPad Air 3 lanceret ved et event til marts, sammen med iPhone 5SE og nye Apple Watch-modeller.

Den væsentligste detalje i billedet, der ses nedenfor, er, at der er hul til Apples nye Smart Connector. Et stik, der blev introduceret med iPad Pro og bliver brugt til tastatur-udvidelsen. Det kunne tyde på, at det også vil blive muligt at udvide iPad Air 3 med et tastatur. Og hvorfor stoppe der? Kan det være, at man også vil kunne bruge Apple Pen-stylus’en med den nye iPad?

 

15755-12220-screen-shot-2016-01-31-at-13819-pm-l

Derudover er der lavet fire huller til højttalere. Air 3 får altså, ligesom iPad Pro, højttalere i hvert hjørne. Noget, der giver en markant bedre lyd på tablet’en.

 

Sidst viser coveret et aflangt hul til kameraet. Der spekuleres i, om den nye iPad får blitz. Det har ingen iPad endnu haft – heller ikke iPad Pro.

Det skal lige nævnes at ovenstående skal læses med sund skepsis. Producenterne af covers til mobiler og smartphones bygger ofte de første modeller ud fra rygter om specifikationer frem for valide oplysninger fra Apple. På den anden side, nærmer vi os lancering og cover-producenterne har tidligere vist sig at have ret …

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.