GadgetsTophistorie

Læk: iPhone 16 kommer i fem farver

iPhone 16 står til at komme i fem forskellige farver, hvis det står til et nyt rygte.

Vi nærmer os efterhånden Apples årlige iPhone-lancering, hvor iPhone 16 og 16 Pro forventes at blive introduceret.

Inden da har vi dog nu fået bud på, hvilke farver iPhone 16 kan fås i, takket være et billede på X. Her fremviser Sonny Dickson, hvad der formodes at være en dummy-version af iPhone 16 i fem farver: Hvid, sort, blå, grøn og lyserød. Bagsiden har en blank finish.

 

Telefonens design ser desuden ud til at stemme overens med tidligere rygter, hvor de to kameraer på bagsiden er placeret vertikalt over hinanden.

Derudover siges telefonen at komme med en A18 chip og 8GB RAM (2GB RAM mere end iPhone 15). Skærmen lyder til at være på samme størrelse med sine 6,1″. Den er fortsat af OLED-typen på 60Hz – altså uden ProMotion-display på 120Hz.

 

Avanceret Capture button

iPhone 15 serien rygtes desuden at få en ny og avanceret Capture button, hvilket siges at være en videreudvikling af Action button på iPhone 15 Pro-modellerne.

 

Knappen kan efter sigende bruges som udløserknap til kameraet, men den er også touch-sensitiv.

Læs mere om knapppen her: iPhone 16 får avanceret udløserknap

Lanceres til september

 

Apple forventes at lancere iPhone 16-serien i september – præcis hvornår er endnu uvist, men eventet plejer som regel at finde sted i starten eller midten af måneden.

Læs også: Læk: Google Pixel 9 Pro kommer i fire farver

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.