Det er efterhånden et par år siden at vi første gang skrev om Porsches kommende elbil, Porsche Taycan, men nu er elbilen efterhånden så tæt på masseproduktion, at de første billeder fra kabinen er begyndt at lække. Porsche Taycan er en af de mest ventede elbiler i 2019.
Bilen er baseret på Porsche Mission E-konceptet, der blev afsløret tilbage i 2015. Dengang blev konceptet hyldet for sit design, men produktionsudgaven der forventes vist frem til september, er sandsynligvis knapt så … radikalt designet. Det viser lækkede billeder af bilen fra de sidste måneder.
Multiskærms-design
Nu er der dukket nye billeder op, der angiveligt viser kabinen og instrumentpanelet i Porsche Taycan. Billederne viser at Porsche har bibeholdt konceptbilens multiskærms-design, mens det overordnede design er nedtonet en kende. Billederne er lækket via Porsche Taycam Forum og kan ses her:
Porsche sigter efter at vise Taycan frem for verden ved et event til september og bilen skulle gerne være på markedet kort derefter. Prototyper af bilen er allerede blevet testet på tyske Nürnbergringen.
Ifølge rygterne vil basisudgaven af Porsche Taycan være udrustet med en ~90 kWh batteripakke, der skal give den en aktionsradius på omkring 200 kilometer (altså cirka 400 kilometer på en opladning). Tyskerne har givet hints om, at der kommer to highend-udgaver med større kapacitet og over 483 kilometers rækkevidde. Alle udgaverne vil være udstyret med Porsches nye 800-volt powertrain-system og vil kunne oplades med op til 350 kW.
Og hvis du undrer dig, så ser bilen således ud udefra: