Der er blot halvanden måned til Apple præsenterer den nye iPhone 15 familie, og både rygter og læk er taget til. Senest har den sydkoreanske lækker yeux1122 delt billeder af dummy-enhederne på de nye telefoner.
Dummy’erne viser, hvordan iPhone 15 Pro designmæssigt vil adskille sig fra iPhone 14 Pro.
Billederne adskiller sig ikke væsentligt fra de rygter, der florerer. Holder de vand, vil der være fem ændringer i forhold til den seneste generation.
Alle fire familiemedlemmer vil have USB-C. USB-C. Først og fremmest er der USB-C stik. Men det er ikke nogen overraskelse, da Apple allerede forlængst har meldt ud, at Lightning er fortid på iPhones fremover. Runde kanter. Billederne viser også, at siderne på 15 Pro er mere afrundede end på 14 Pro. Ramme af titanium. Hvor 14 Pro har en ramme af stål, vil iPhone 15 Pro have en ramme af titanium. Det giver telefonen en mere mat overflade. Ny Mute-knap. Den nye Pro-model vil have en “rigtig” knap i stedet for den nuværende skydeknap. Ifølge rygterne er knappen i øvrigt programmerbar. Kameraerne på iPhone 15 Pro stikker ikke så meget ud. Sandsynligvis fordi telefonen er lidt tykkere. Her ses det tydeligt, at knappen på 15 Pro (venstre) er anderledes end den nuværende (højre). Hvad der tidligere har været rygtet, lader også til at blive bekræftet. Nemlig at hele 15-familien vil være udstyret med den såkaldte Dynamic Island . Den feature var forbeholdt Pro-modellerne på 14’erne.
I slutningen af maj var en anden rygtesmed, Unknownz21 , ude med sin skuffelse over manglende nyheder i den nye generation:
“Hele iPhone 15-serien er værd at springe over – især basismodellerne. Ikke på grund af nogen defekter, men opgraderingen er for middelmådig”.
Læs mere: Advarsel – køb ikke iPhone 15 .
Følger Apple sin vanlige plan, vil den nye generation af iPhones blive vist frem i starten af september.