ElbilerTophistorie

Lagersalg på kinesisk ladekonge

Du kan spare 50.000 kroner på den populære ladekonge Xpeng G9, hvis du vælger en lagermodel.

Xpeng Danmark har i øjeblikket et godt tilbud til dem, der går og pønser på at køre sommeren i møde i den populære Xpeng G9. De har fået lov til at hente en mængde lagerbiler hjem fra det europæiske hovedlager til hurtig levering og tilbyder samtidig op til 50.000 kroner i rabat.

Xpeng hører til blandt de få bilproducenter, der har holdt priserne i niveau efter Teslas massive prisnedsættelser. Derfor er der heller ikke tale om en permanent prisnedsættelse, den gælder udelukkende lagerbiler.

 

– Siden vi startede i Danmark, har vi aldrig ændret ved vores udsalgspriser, selvom andre spillere på markedet har justeret både op og ned. Vi mener, at en stabil lav pris giver klart mest sikkerhed for vores kunder som en ny spiller på det danske marked. Så der er virkelig tale om et ekstraordinært tilbud, fortæller Carsten Ødum Laursen, Salgschef hos Xpeng Danmark.

En af de Xpeng G9-udgaver, der er på lager, er Long Range-modellen, som er den mest populære blandt danskerne. Og det er denne variant, der gives størst rabat på, mens Standard Range-udgaven kun sættes ned med 30.000 kroner.

 

Normalprisen for Long Range starter ved 599.000 kroner, men kan altså nu fås fra 549.900 kroner.

Her får du et overblik over, hvor store rabatter der er på Xpeng G9:

  • Alle G9 Standard Range uanset variant = 30.000 kr. i rabat
  • Alle G9 Long Range uanset variant = 50.000 kr. i rabat
  • Alle G9 Performance med Premium komfort- & lydpakke = 30.000 kr. i rabat
  • Alle G9 Performance uden Premium komfort- & lydpakke = 50.000 kr. i rabat

En komplet oversigt over Xpengs lagermodeller kan ses på denne hjemmeside. Vi tæller i skrivende stund 30 eksemplarer.

 

Ifølge Xpeng er der i skrivende stund er der blevet leveret 957 G9’ere til danske kunder. En af de features, der trækker op, er at den har markedets hurtigste opladning med ladekapacitet på 300 kW. Den skal kunne oplade den 98 kWt store batteripakke fra 10 til 80 procent på 20 minutter.

XPENG G9RWD STANDARD RANGERWD LONG RANGEAWD PERFORMANCE
Lagerpris fra449.900 kr.499.900 kr.549.900 kr.
Tophastighed200 km/t200 km/t200 km/t
Acceleration 0-100km/t6,4 sekunder6,4 sekunder3,9 sekunder
WLTP-rækkevidde460 km570 km520 km
AC Ladeeffekt11 kW11 kW11 kW
DC Ladeeffekt260 kW300 kW300 kW
Bagagerum660 / 1.576 liter660 / 1.576 liter660 / 1.576 liter

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.