TeknologiTophistorie

Lars Seiers krypto-selskab har tabt 24 milliarder på en uge

På sin første uge som børsnoteret selskab, må Lars Seier og kryptoselskabet Concordium æde at tab på 24,7 milliarder kroner.

Der er gået en uge siden krypto-selskabet Concordium blev et børsnoteret selskab. Og det har været en dyr uge, fortæller Børsen. Blockchain-satset fra Lars Seier Christensen har nemlig mistet voldsomme 86 procent af sin markedsværdi. Det svarer til et tab på 24,7 milliarder kroner.

Selskabet startede med at have en værdi på 28,7 milliarder kroner, men den er nu på bare 4 milliarder kroner.

 

Professor Roman Beck fra IT-Universitetet mener ifølge avisen, at kursfaldet er tegn på manglende tillid i markedet. Men det afviser Seier Christensen:

– Jeg mener bestemt ikke, at vi har tabt folks tillid. De fleste, jeg har talt med, er glade for, at vi nu har lettet adgangen til ccd, som var et væsentligt formål ved at begynde at gå på forskellige børser, siger Lars Seier til Børsen.

 

Han havde ellers skyhøje forventninger til kryptovalutaen. Da Concordium gik i luften i juni måned sidste år, sagde Lars Seier, at han forventede, at det blev verdens ledende kryptovaluta.

Kryptovalutaen er primært rettet mod erhvervslivet. Formålet med Concordium er at skabe en blockchain, der skal gøre det muligt at overføre store beløb uden indblanding af tredjeparter såsom mæglere, bankfolk eller advokater. Altså uden de fordyrende mellemled. Derfor skal transaktionerne også være fuldstændigt transparante for de to parter. I modsætning til eksempelvis Bitcoin samarbejder Lars Seiers blockchain med etablerede finansmyndigheder

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.