GadgetsTophistorie

Sonos brygger på avanceret Atmos-soundbar

Under kodenavnet Lasso byder den nye soundbar på mere kraftfuld bas, Bluetooth-lydafspilning og helt ny højttalerteknologi.

Ifølge amerikanske The Verge, der som oftest har sine Sonos-kilder i orden, arbejder Sonos på en ny high-end soundbar, der skal overgå den nuværende Sonos Arc. Internt kaldes den for Lasso og mediet hævder, at den får mere kraftfuld bas (end Arc), Bluetooth-lydafspilning og helt ny højttalerteknologi.

Det store spørgsmål er, om Lasso er et helt nyt produkt eller “bare” en nye generation af Arc. Meget tyder på det sidste. Ifølge The Verge er designet på den nye soundbar nærmest identisk med Arc. Men under overfladen er højttalerneenhederne angiveligt både ændret og opdateret.

 

Soundbaren vil også være det første Sonos-produkt, der integrerer teknologien fra det hollandske firma Mayth, som Sonos købte i 2022.  Med Mayht købte Sonos et patent på ekstremt små højttalerenheder, der gør højttalere op til ti gange mindre end i dag.

Lasso
I modsætning til Arc vil Lasso understøtte Bluetooth-lydafspilning (foto: The Verge).

Ligesom Sonos Arc vil Lasso være designet til at kunne arbejde sammen med de nye Sonos Ace hovedtelefoner. Det betyder, at du kan “beame” Atmos-lyden fra den nye soundbar til hovedtelefonerne og bevare sourroud-effekten.

 

Læs også: Sonos rammer plet – Sonos Ace anmeldelse.

Lasso er angiveligt allerede delt ud til betatestere, men det er uvist hvornår den rammer markedet. Bloomberg har tidligere hævdet, at den kommer allerede senere i år. Men som alle Sonos-brugere ved, har Sonos i øjeblikket væsentlige udfordringer med sin seneste app. Udfordringer der helst skulle være udbedret, inden det nyt produkt sendes på gaden.

Lasso
Designet på cen nye soundbar er stort set identisk med Sonos Arc (foto: The Verge).

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.