Så er det blevet ugen, hvor Star Wars vender tilbage på det store lærred med ottende afsnit af Skywalker-sagaen. En flok yderst heldige mennesker overværede verdenspremieren i Hollywood i lørdags – og lad os bare sige, at de er pænt begejstrede for filmen.
Disney har forbudt egentlige anmeldelser af filmen indtil tirsdag, men det holder ikke de udvalgte heldige tilbage på Twitter, hvor de – uden at spole – hylder The Last Jedi i samlet flok.
“The Last Jedi er helt fantastisk – gribende, rørende, sjov og kraftfuld med smukke skud og bad-ass kampe … Uden tvivl de bedste Star Wars-film siden Empire Strikes Back,” skriver for eksempel Erik Davis, der er redaktør på filmsistet Fandango.com.
German Lussier fra Gizmodo er mindst lige så begejstret: “Star Wars The Last Jedi er det hele. Intens, sjov, rørende, spændende. Den er stopfyldt med scener der får dig til at tabe kæben. Jeg ryster stadig,” skrive han blandt andet.
SlashFilms Peter Sciretta tweetede: “Star Wars The Last Jedi er så utrolig anderledes, spændende, overraskende. Så mange følelser, så mange utrolige øjeblikke. Hold dig væk fra spoilere”.
Og det bliver, mildest talt, ved. Vi har samlet en række af tweets’ene nedenfor.
Star Wars The Last Jedi får premiere herhjemme på onsdag. Har du ikke billetter til premieren vil jeg anbefale dig at holde dig langt væk fra Twitter, XXX og andre udsatte steder indtil du får set filmen.
Se Twitter gå bananas på næste side …