ElbilerTophistorie

Budget-elbiler på vej mod Europa

Kæmpekoncernen Stellantis vil sælge det kinesiske elbilmærke Leapmotor i Europa. De fokuserer på billige elbiler.

Mens man kan vælte sig i store elektriske SUV’er i prislejet omkring en halv million, ser der mere tomt ud på hylderne nedenunder. Indtil videre. Citroën præsenterede for nyligt deres ë-C3, der har en prislap på under 200.000 kroner. Og snart kommer der endnu et budget-bilmærke til Europa, nemlig kinesiske Leapmotor.

Det er Stellantis-koncernen, der har købt sig ind i den kinesiske elbilproducent og nu oprettes et joint venture med base i Holland, der skal importere elbilerne til Europa. Mærket skal fokusere på billige elbiler. Det fortæller koncernens økonomichef Natalie Knight til Automotive News.

 

De nye elbiler skal sælges sammen med Stellantis nuværende mærker, men det er uklart, om navnet Leapmotor bliver bibeholdt, eller om bilerne sælges under et andet navn.

Leapmotor blev grundlagt i 2015 og sælger flere elbilmodeller i Kina, herunder to SUV’er og en sedan. Men muligvis er det den lille Leapmotor T03, der vil være mest interessant for Stellantis i Europa. Den sælges i Kina til en pris, der svarer til mindre end 70.000 kroner, men prisen i Danmark bliver givetvis højere.

 

T03 er udrustet med et 36,5 kWh batteri, der giver den en rækkevidde på op til 403 kilometer. Men det er efter den ekstremt optimistiske NEDC-standard. WLTP-rækkevidden bliver med garanti væsentligt kortere. Og den reelle rækkevidde endnu kortere.

Leapmotor
Leapmotor T03 har visse visuelle ligneder med Fiat 500.

Motoren i Leapmotor T03 kan levere 55 kW (knapt 75 heste) og har et moment på 155 Nm. Den accelererer fra 0-50 km/t på 5 sekunder. Altså ikke nogen racer, men derimod ikke langt fra de engang så populære mikrobiler som Up, Twingo og Citroën C1.

De nye elbiler fra Leapmotor skulle, ifølge Natalie Knight, komme til salg i slutningen af ​​2024.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.